FinansWatch

Klumme: Disse to tendenser vil påvirke danske banker resten af året

2022 er året, hvor bankerne for alvor begynder at spille en vigtig rolle i forhold til verdens grønne omstilling, og det er året, hvor de danske banker skal finde tilbage til menneskelige dyder som empati og den personlige tilgang i rådgivningen.

Klaus Jensen er banking lead i Accenture. | Foto: PR / Accenture

Hvert år peger vi hos Accenture på de tendenser, der kommer til at tegne udviklingen for banksektoren. Tendensrapporten er baseret på en række analyser, interviews med topchefer i banksektoren og vores egne erfaringer med at rådgive nogle af verdens største banker. Godt inde i 2022 tegner der sig allerede et billede af året, og de to tendenser, som jeg særligt forudsiger, vil fylde mere i resten af 2022 i vores tendensrapport, handler om grøn omstilling og empati – to områder, der kan synes som bløde dyder, men reelt er tunge finansielle imperativer.

Vi ser, at virksomheder verden over arbejder mere og mere med klimaudfordringen, og i år vil bankerne for alvor komme med på den udvikling. Danske Bank har tidligere på året delt en ny målsætning om at være klimaneutral i 2050 og at indføre CO2-neutralitet i deres udlånsportefølje inden for tre udvalgte sektorer i 2030. Og i for nyligt var Danmarks største kapitalfond, Axcel, ude og fortælle om at have optaget et ESG-lån på et trecifret millionbeløb hos Nykredit og Danske Bank, hvor de mod en lånerabat forpligter sig til to ud af FN’s 17 verdensmål. Selvom de to verdensmål ikke drejer sig om den grønne omstilling, så er det uden tvivl en udvikling, som trækker i retning af bæredygtige lån og omstilling.

For at lykkes med klimaindsatserne kræver det blandt andet, at bankerne bliver bedre til at anvende data, hvis de skal kunne skelne mellem sorte og grønne virksomheder. Bankerne har i noget tid været i gang med at klassificere deres investeringsprodukter, ligesom ESG-tilføjelserne til reglerne for investorbeskyttelse har medført, at bankerne har ændret de spørgsmål, der stilles til investeringskunderne for at kende deres risiko og nu også holdninger til bæredygtighedsdagsordenen – opgaver der allerede har krævet betydelig indsats fra bankernes side.

Og vi ser allerede resultaterne af dette arbejde, for eksempel ser Nordea på, hvordan man skal bruge ord som ’bæredygtig’ i sine produkters navne, så de ikke kalder en fond ’Bæredygtige Aktier’ som det er tilfældet i dag, hvis den formelt set kun er delvist bæredygtig. Det kommer vi til at se mere af.

I marts udkom den Europæiske Centralbank (ECB) med sin vurdering af, hvor langt bankerne i Europa er med at tilpasse deres forretning til den del af bæredygtighedskravene, der handler om, at bankerne kan identificere og rapportere på deres klimarisici. Rapporten indikerede, at selvom bankerne foretager nogle forbedringer med hensyn til at afsløre klimarisici, er niveauet af gennemsigtighed stadig utilstrækkeligt, og ingen bank lever fuldt ud op til tilsynsforventningerne.

Ifølge Accentures ansvarlige for bæredygtighed i finanssektoren, Kristina Øgaard, handler den skærpede retorik fra ECB om bankernes parathed i forhold til finansiel stabilitet. Den offentlige sektor, investorer og forbrugere er begyndt at vurdere virksomheder på en ny måde, hvor de ikke kun undersøger virksomheders økonomiske performance eller produkter, men også CO2-belastningen af deres driftsregnskab og balance, når de investerer eller køber deres produkter. Det kan over tid få betydning for kreditrisikoen i bankernes udlånsporteføljer og dermed i sidste ende den finansielle stabilitet. Nogle banker kan ende med at sidde tilbage med en portefølje af ”dårlige lån” fordi investorer og forbrugere ønsker grønne virksomheder.

Her spiller data også en væsentlig rolle for, at bankerne kan rapportere på klimarisikoen i deres udlånsporteføljer. Det kræver nemlig, at bankerne får mere styr på både deres egne og kundernes data. Det er en stor opgave blandt andet fordi bæredygtighedsdata skal hentes fra mange kilder, og ikke alle data er lige tilgængelige.

Den anden tendens, vi kommer til at se mere til også i en dansk kontekst, er den personlige eller empatiske bank. Jeg skrev allerede om fænomenet sidste sommer, og det er ikke blevet mindre relevant i mellemtiden. Mellem 2018 og 2020 faldt andelen af forbrugere, der har fuld tillid til, at deres bank passer på deres langsigtede økonomiske velfærd fra 43 pct. til 29 pct.

Én af grundene til dette markante fald er, at selvom den meningsfulde og personlige samtale retteligt er et af bankernes varemærker, har de vanskeligt ved at skalere, blandt andet fordi de endnu ikke har knækket koden til, hvordan data og kunstig intelligens kan lette rådgiverens forberedelsestid og få empatien ud i de digitale kanaler.

Digitaliseringen har været en game changer for bankerne i forhold til drift, effektivisering og brugervenlighed, men i forhold til relationen til bankkunderne, har digitaliseringen budt på en udfordring af de sværere. Alene under pandemien er andelen af kunder, der interagerer med deres bank via mobilen eller en hjemmeside, steget fra 32 pct. til 50 pct.

Så de banker, der for alvor knækker koden både til at klæde deres rådgivere endnu bedre på til den meningsfulde samtale og til at kunne skalere deres bedste personlige rådgivere i de digitale kanaler, vil sidde med et unikt fortrin over for konkurrenterne.

Derfor kommer vi resten af året til at se bankerne lede efter nye måder at komme tilbage til at føre meningsfulde samtaler med kunderne på. For de har indset, at der er meget at vinde ved at få empatien tilbage i relationen. Det kræver blandt andet en dybere forståelse af kundernes økonomiske forhold og personlige prioriteter og evnen til at forudsige og reagere på disse prioriteter. Ligeså tror jeg, at vi kommer til at se nogle banker eksperimentere med et lidt mere menneskeligt ansigt i offentligheden og fx en stillingtagen til emner, som deres kunder bekymrer sig om (som fx bæredygtighed) i stedet for den neutralitet, de er mest kendt for i dag.

Vi går en spændende tid i møde, hvor bankerne i endnu større grad kommer til at spille en rolle i forhold til udviklingen af vores samfund.

Mere fra FinansWatch

Arbejdsgivere kalder på flere løsninger efter politisk håndsrækning: "Situationen er generelt set helt utrolig presset"

Nok bliver det med nye regler om lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft lidt lettere for finansvirksomheder at skaffe flere hænder, men ifølge Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, er der brug for flere tiltag, hvis ikke den generelle udvikling i sektoren skal bremses. I Finansforbundet køber næstformand ikke helt ind på præmissen.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs