Klumme: "Køb nu, betal senere" er ikke den farlige løsning, den bliver gjort til
Måske har du hørt om det, måske har du ikke: Buy Now, Pay Later (BNPL) – eller ’køb nu, betal senere’ på dansk. Uanset hvad kan du allerede nu vænne dig til betegnelsen. For den alternative og fleksible betalingsløsning, der især er brugt inden for e-handel, vinder stadigt større indpas og giver kunder mulighed for at opdele betalingen for deres køb i månedlige rater.
Faktisk i så høj grad, at flere danske medier den seneste tid har bragt kritiske artikler, der sammenligner servicen med opportunistiske kviklån, som i de forkerte hænder hurtigt kan sende privatøkonomien til tælling. Men det er en ensidig måde at anskue BNPL på.
Fuld transparens: Jeg er selv medproducent af BNPL-services og sjovt nok svært begejstret for alle de muligheder og alternativer til normale kortbetalinger, de tilbyder. Det indrømmer jeg blankt. Men netop derfor ser jeg mig nødsaget til at påpege, at debatten omkring BNPL i Danmark hidtil har været unuanceret. For betalingsløsningen giver mange klare fordele med stor fleksibilitet i købsoplevelsen og skræddersyede kunderejser – til glæde for både forbruger og udbyder.
Try before you buy
Servicen giver først og fremmest forbrugere mulighed for at prøve en vare, før de binder sig. De kan fx bestille flere par sko hjem og finde den helt rigtige størrelse inden for hjemmets fire vægge, før de endegyldigt svinger kreditkortet. Alt sammen imens BNPL-udbyderen påtager sig den finansielle byrde i processen og giver forbrugeren øget fleksibilitet i købsbeslutningen.
Ja, der har været tilfælde ved BNPL-køb, hvor kunder ikke har kunnet betale af på afdragene. Udbydere har dog pligt til at sikre, at deres kunder er informeret om betalingsvilkårene ligesom ved alle andre ratebetalinger. BNPL var aldrig tænkt som en hurtig afdragsordning på junkfood og slik, som medierne ellers har brugt som skrækeksempler.
I de rette hænder er BNPL tværtimod et værktøj, der giver kunder mulighed for at prøve og købe varer, de ellers ikke ville have haft råd til, men gerne vil finansiere over en kortere periode. Det er altså ikke djævlens værk, der har til formål at lokke unge forbrugere i fordærv, men snarere en berettiget og gennemtænkt betalingsløsning.
Udbyderfordele og plukkemodent marked
BNPL har fordele i begge ender af kunderejsen. Ser vi mod den anden ende end forbrugerne, mindsker e-handelsvirksomheder den enormt store risiko for returnering, som alle onlinebutikker bokser med på daglig basis. BNPL bliver med andre ord en mere pålidelig indtægtskilde for udbyderne, der både skruer op for betalingsfleksibiliteten i brugeroplevelsen og ned for de ekstra administrationsomkostninger, butikker må ofre på returvarer.
Samtidig tillader betalingsmuligheden dyb dataindsigt i forbrugeradfærden, som man som udbyder med fordel kan bruge til at gøre kunderejsen mere skræddersyet. Som e-handelsvirksomhed kan man altså barbere unødig reklamestøj fra og servere de helt rigtige tilbud og kampagner til kunderne.
Af samme grund har flere af de globale detailgiganter allerede tilbudt det i flere år, og inden længe forventes det at blive markant mere udbredt verden over. Research and Markets’ Global Buy Now Pay Later Market Report 2021 forudser blandt andet, at BNPL vil vokse med hele 22,4 procent fra 2021 til 2028 på globalt plan.
Dykker man ned i Worldpays The Global Payments Report 2021, står det klart, at BNPL i 2021 stod for 2,9 pct. af e-handelskøb på verdensplan, mens andelen forventes at stige til 5,3 pct. i 2025.
Det samme gør sig gældende herhjemme, selvom løsningen stadig udgør en lille del af betalingerne i Danmark. I 2020 var det under 1 procent af online-betalingerne i Danmark, der blev udført på denne måde.
En ganske lav andel, men inden for få år vil vi se flere danske virksomheder tilbyde det. For jorden er sådan set gødet, og der er allerede tegn på det: Andelen af rene kortbetalinger herhjemme bliver mindre for hvert år, mens andelen af især dankortbetalinger også er dalet de seneste år. Læg dertil, at en dugfrisk analyse fra Nationalbanken om Danmarks status på digitaliserede betalingsløsninger viser, at blot halvdelen af de 15-29-årige har et dankort.
Det kan komme som et chok for nogle, men det er ikke det mindste overraskende, når man medregner fremkomsten af mere fleksible og friktionsløse betalingsformer og kortløsninger med loyalitetsfordele som fx MobilePay, Apple Pay samt diverse mobile wallets og Scan & Go-apps.
Så BNPL er efter alt at dømme kommet for at blive. Og selvom servicen lige nu bliver udskældt for at lokke unge mennesker i gældsfælder, er der store gevinster at hente. Uanset om man er forbruger eller udbyder.
Klumme: Cloud-pendulet svinger den anden vej for de store banker
