FinansWatch

Fintech-direktør i debatindlæg: Danmark ender som taber uden kortsigtede løsninger på talentmangel

TALENTTØRKE I FINTECH: Finansorgansiationernes anbefalinger til at sikre mere talent til fintech løser ikke udfordringerne på den korte bane. Det er en skam, da strukturelle ændringer på kort sigt kunne skabe broen, indtil de langsigtede initiativer opnår den ønskede effekt, skriver Mikael Nilsson, adm. direktør og stifter, November First i dette debatindlæg.

Foto: PR/November First

I udgangspunktet er der ingen grund til, at Danmark ikke skal kunne skabe de næste mange milliardvirksomheder indenfor brancher, hvor it og digitalisering er grundpiller. Fintech-sektoren er ingen undtagelse. Siden 2015 er antallet af fintech-virksomheder vokset fra ca. 70 til ca. 280 og har skabt i omegnen af 2300 jobs. Et fantastisk resultat, der i disse tider fortjener et ekstra klap med klaphatten.

Egentligt er det ikke overraskende, at Danmark har succes på området. Danmark har et højt uddannelsesniveau, hvor entreprenørskab er kommet højt på agendaen. Vi har et solidt socialt sikkerhedsnet, og Danmark har et generelt højt digitaliseringsniveau. Med andre ord et solidt fundament for innovation.

Alarmklokkerne ringer

Alligevel bør alarmklokkerne ringe højlydt. En meget stor del af den bølge af fintech-virksomheder, der er kommet til outsourcer it-udvikling til udlandet, og som nyligt "annonceret" af Venstre, er 7 ud af 10 danske unicorns flyttet ud af landet. Danmarks samlede værdikæde er tydeligvis ikke stærk nok.

For start-ups er målet hurtigt at nå "product market fit" med deres ydelser, så man kan komme videre til næste step på rejsen: scale up-fasen. Scale up-fundingen, som desværre stadig ofte involverer kapital fra udlandet, øremærkes typisk til en hastig skalering af ressourcer og til markedspenetration på markeder uden for Danmark, og det er netop i start-up og scale up fasen, at et ”svagt led” i værdikæden findes: Adgangen til de talentfulde ressourcer er der ikke, og forudsætningerne for at få dem er ikke på plads.

Vi har prøvet uden at lykkes

På egen krop har vi i November First mærket, at vi ikke har de rigtige forudsætninger i Danmark. Sammen med et velfungerende Copenhagen Capacity-koncept lykkedes det os at tiltrække stærke it-ressourcer til Danmark fra Brasilien. Dette på trods af, at Danmark på grund af leveomkostningerne er svær at sælge for en månedsløn på 50.000 kr., hvilket ofte er i den høje ende af, hvad en startup kan magte.

Ressourcerne styrkede i den grad it-udviklingen i November First, så på trods en hel del praktiske udfordringer med at få dem hertil ville det have været det hele værd... Hvis vi altså blot havde kunnet beholde dem.

For på trods af etablerede warrantordninger tabte November First kampen om talenterne. Nogle forsvandt til etablerede virksomheder, der kunne betale markedslønniveauet, heldigvis i Danmark, andre forsvandt til andre EU-lande med målrettede skattemodeller til vidensbaseret international arbejdskraft. Resultatet er desværre det, at November First nu søger at udbygge sine it-udviklingshubs i udlandet frem for i Danmark.

På kort sigt

Det er opløftende, at finansorganisationerne har fundet sammen og præsenteret hele ni anbefalinger til Folketinget. Forslag som adresserer udfordringerne, og forhåbentlig på længere sigt bringer Danmark til et stadie, hvor den kvalificerede arbejdskraft er til rådighed. Det er en forudsætning for, at fintech i Danmark lykkes på den lange bane.

Men for at kunne vinde i kampen om talenterne er det dog ikke nok med langsigtede løsninger. Der skal hurtigst muligt tænkes i strukturelle ændringer og gerne i retning af en tilpasning af forskerordningen eller skabelsen af en lignende ordning for "tech".

Umiddelbart bør det være muligt. Forskerordningen forfordeler i dag de større virksomheder, der kan betale de påkrævede 70.000 kr. om måneden, og ordningen benyttes flittigt til direktører, bestyrelsesmedlemmer og professionelle sportsfolk – hvor langt fra alle skaber lige stor samfundsmæssig værdi og ofte er milevidt fra det oprindelige forskningsmæssige formål for ordningen.

Den dårlige købmandsregning

I Danmark anser vi ofte os selv som værende dygtige købmænd. Det er bevist gennem talrige eksempler, men kigger man på, hvordan manglen på talent håndteres, mister prædikatet glans.

Naturligt er samfundets omkostninger for dets borgere er tungest i starten og i slutningen af et livsforløb.

Talentmassen, som Danmark mangler, er uddannede, har erhvervserfaring og vil fra første dag kunne bidrage positivt til statskassen. Og skulle Danmark formå at beholde dem, vil deres livsbidrag langt overstige deres livsomkostning set fra statens perspektiv. Derfor kan de talenter, vi ikke formår at få til Danmark, isoleret set ligestilles med en direkte tabt fortjeneste. Indirekte er omkostningerne meget højere. Penge, viden og måske de næste unicorns tabes til udlandet eller bliver ikke skabt i Danmark.

Hvem er taberne?

Den gode nyhed er, at det nok ikke er start-ups og scale-ups, der taber. Begge selskabstyper karakteriseres af at kunne finde vej, hvis ikke af lyst så af nød, eller dikteret af investorerne bag finansieringen til den hastige skalering af ressourcer og markedspenetration på nye markeder.

I forbindelse med at kapitaltilførslen foretages, lægges planen for, hvordan selskabet hurtigt skal få adgang til de ressourcer som skaleringen kræver. Og da tid er vigtig, søger man naturligt hen, hvor ressourcerne findes.

Den dårlige nyhed er, at de store tabere er Danmark som samfund og især de små- og mellemstore virksomheder, som står lige overfor at skulle hoppe på digitaliseringsbølgen for at bevare deres plads i konkurrencen med udlandet. De bærer en stor del i Danmarks velfærd og står overfor at skulle begå sig i en disciplin, der for flere er meget langt fra dagligdagen.

På den baggrund kommer de ni anbefalinger til kort på kort sigt. Årsagen hertil skal nok findes i ”nødvendige kompromiser”, når anbefalingernes medforfattere tages i betragtning, hvilket er en skam, da strukturelle ændringer på kort sigt kunne skabe broen, indtil de langsigtede initiativer opnår den ønskede effekt.

Ny debat om mangel på fintech-talent: Hvordan sikrer vi de rette kompetencer til en sektor i vækst?

Debat: Fortsat fintech-vækst kræver bedre adgang til talent

Rektor i debatindlæg: Danmark mangler ikke it-interesserede unge – vi mangler midler til at uddanne dem

Kent Petersen i debatindlæg: Fintech-vækst viser at det er mennesker der giver teknologi værdi

Bankdata i debatindlæg: Jobmarkedet er eksploderet de seneste to måneder og kræver nye HR-kompetencer

Direktør i debatindlæg: Finanssektoren skal have øje for to ting i jagten på talent

FA-direktør i debatindlæg: Arbejdsgiverne efterlyser nye kompetencer – politikerne må på banen med svar

Venstre i debatindlæg: Regeringen har brugt to år på at gå den forkerte vej

Replik: Orla Hav sparker en pivåben dør ind 

Mere fra FinansWatch

John Fisker om historisk resultat: "Vi har travlt"

Ringkjøbing Landbobank lander rekordregnskab i andet kvartal, som hverken er drevet af kursreguleringer eller tilbageførsler, men af kerneforretningen. Det glæder bankens adm. direktør, John Fisker, der for fem kvartaler siden ikke havde regnet med at stå her i dag. "At det hele ville buldre på den her måde, havde vi ikke set komme," siger han.

Ny låntype fra Totalkredit runder skarpt hjørne

Med udlån for over 5 mia. kr. i fastforrentet 1,5 pct.-lån med afdragsfrihed i 30 år kommer boligejere fri af risiko for indlåsning hos Totalkredit. Realkredit Danmark har fortsat det største udlån i den relativt nye lånetype på tværs af rentesatser.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs