FinansWatch

Klumme: Aktionærforslag er blot én måde at bruge sin stemme på

Selv om det er positivt at stemme på generalforsamlinger, er der flere andre muligheder for aktionærer, hvis de vil i dialog med virksomheder, skriver Jan Eggertsen fra T. Rowe Price i en klumme.

Jan Eggertsen er chef for Nordeuropa og Mellemøsten i T. Rowe Price.

Vi er i højsæsonen for generalforsamlingerne i de børsnoterede selskaber. Dermed er vi også i den tid på året, hvor aktionærerne møder selskaberne, sammensætter bestyrelsen og stemmer om øvrige forslag.

Stadig oftere ser man, at aktionærerne har forberedt sig og stiller forslag til vedtagelse på generalforsamlingen. Det kan være konkrete forslag til, hvordan et selskab kan kommunikere mere åbent om klimatiltag eller arbejde med en politik for diversitet. Det er positivt, at aktionærer involverer sig og søger indflydelse i de selskaber, de investerer i.

Den tilgang tror vi også på hos T. Rowe Price.

For det er positivt for selskaberne, at aktionærer engagerer sig, fordi det skærper arbejdet med vigtige forhold som klima og miljø, ligestilling og god selskabsledelse.

Et velfungerende og levende bagland af aktionærer kræver dog mere engagement end blot aktiv deltagelse på den årlige generalforsamling. Selvom dét at stille et forslag eller stemme på generalforsamlingen er et magtfuldt værktøj for aktionærer, kan det kun trækkes frem en dag om året. Vi vil også gerne søge indflydelse på de selskaber, vi investerer i, alle årets andre dage. Og det gør vi og mange andre aktionærer også.

Vi bruger vores stemme i ærlig dialog med selskabets ledelse og bestyrelse på de løbende møder, vi har. Vi bruger den, når der er konkrete anledninger fx i forhold til en aktuel ESG-problemstilling, som selskabet er eksponeret mod.

Det er vores oplevelse, at vi får væsentlig mere indflydelse ved at gå i aktiv dialog og tale lige ud af posen. At bruge sin stemme handler om meget andet end at stemme med fødderne eller stemme nej til et forslag på en generalforsamling. Også selvom vi nogle gange træffer den ultimative beslutning og sælger aktierne i et selskab, der hverken vil lytte eller flytter sig. Det hører dog sjældenhederne til, at det kommer så vidt. Det bedste er løbende dialog med selskaberne..

Aktionærforslag er tegn på engagement

Når der bliver stillet aktionærforslag, peger det på et grundlæggende engagement i sine investeringer. Og engagement er godt. Men det er ikke al engagement fra aktionærer, der understøtter den bedste vej for selskabet, som vi ser det. Derfor stemmer vi nogle gange imod aktionærforslag, når vi vurderer, at de ikke giver selskabet de bedste, bæredygtige forudsætninger for på langt sigt at blive en succes.

Vi vurderer altid et aktionærforslag ud fra, hvad det betyder for det enkelte selskab. For hvad, der er den bedste opskrift på langsigtet succes, er forskelligt fra selskab til selskab. Derfor bliver man nødt til at se nuanceret på de forslag, der bliver stillet. Det gør vi, før vi gør vores mening op og stemmer for eller imod.

Lad mig komme med et konkret eksempel.

Ud af de 1.431 aktionærforslag, T. Rowe Price stemte om i 2020 på tværs af vores porteføljer, relaterede 81 aktionærforslag sig til klima og miljø. Fællesnævneren for miljø- og klimaforslagene er, at de enten vil have selskabet til at offentliggøre specifikke data eller implementere en særlig praksis eller politik.

Vi støtter, at selskaberne generelt blive bedre til at fortælle offentligt om, hvad de gør i forhold til miljø og klima, herunder eksempelvis CO2-udledning. Derfor opfordrer vi selskaber til at rapportere på klima og miljø i høje, ensartede standarder efter enten Sustainable Accounting Standards Board (SASB) eller the Taskforce on Climate-Related Disclosures (TFCD).

Og her er vi fremme ved problemets rod.

Når vi ser på de 81 konkrete aktionærforslag, er vi enige i målet med mange af dem. Problemet er bare, at forslagene i mange tilfælde vil have selskaberne til at rapportere efter ikke-standardiserede principper eller beder om omfattende ekstra information. Vi mener, at en stor del af værdien ved rapportering er, at det skaber et sammenligningsgrundlag selskaberne imellem. Hvis ikke der er tale om ensartet rapportering, bliver det svært at forstå selskabets reelle påvirkning af klima og miljø – og vigtigst af alt, hvordan de kan blive bedre.

Derfor endte vi også med at stemme imod 63 procent af forslagene. I cirka en tredjedel af de tilfælde stemte vi imod, fordi selskabet allerede havde en solid rapportering, og det simpelthen ikke var nødvendigt at øge rapporteringen. I cirka en fjerdedel af tilfældene stemte vi imod, fordi forslagene var præget af detailstyring med konkrete forslag om fx skift til en specifik energikilde. Vi tror på at give selskaberne mulighed for at træffe beslutninger, der direkte relaterer sig til driften. Og dem vil vi holde selskaberne ansvarlige for. Det er vores ansvar som aktionærer.

Vi oplever et stort fokus på, hvad kapitalforvaltere og andre investorer stemmer på generalforsamlinger og stiller af forslag. Interessen kommer både fra branchen selv, selskaberne, men også medier og tredjepartsaktører. Interessen er naturlig, fordi det er enkelt at forholde sig til. Man kan nu engang kun stemme for, imod eller helt undlade.

Nuancerne i problemstillingerne er dog ofte i praksis langt større. Derfor må en stemme på generalforsamlingen ikke stå alene. Som aktionærer er der mange konstruktive måder at bruge sin stemme på.

Mere fra FinansWatch

Grøn brintkomet ligner et drømmehug for ATP og kapitalfond

For landets største pensionsselskab og hardtech-fonden Nordic Alpha Partners kan børsnoteringen af Green Hydrogen Systems blive en ekstraordinær god investering. En rigtig god rejse, men også en risikofyldt investering, siger ATP's aktiechef Claus Wiinblad.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs