FinansWatch

Klumme: Fik dine nye medarbejdere tjekket deres pensionsforhold?

Digital selvbetjening kan være med til at motivere danskerne til at tage mere aktiv stilling til deres pensioner, mener Jon Reitz, der er direktør og stifter i Pensure.

Jon Reitz (t.h.) er stifter og direktør i Pensure, og han er forfatter til denne klumme. Til venstre er direktør Frederik Dannevang. | Foto: PR/Pensure

Har du tjekket dine pensionsforhold for nylig? Ifølge tal fra landets største pensionskasse, PFA, ville syv ud af 10 af deres kunder i 2020 svare nej til det spørgsmål.

I de seneste år har PFA dog set en tendens til, at flere er logget på deres digitale platform for at tjekke pensionsopsparingen. I de første ni måneder af 2016 loggede 18 pct. af kunderne på PFA’s hjemmeside for at tjekke pensionsordningen, i 2019 var tallet steget til 25 pct., mens det i de første ni måneder i 2020 var 29 pct. af alle PFA's kunder, der gjorde det.

Andre pensionsselskaber melder også om lignende øget interesse i 2020. Men det betyder samtidig, at kun tre ud af 10 tog stilling til deres pension. Og det er vel at mærke i et historisk Covid-19 år, hvor særligt aktieafkastene i hele branchen fløj op og ned.

Pension er lavinteresse

Det er selvfølgelig ikke en nyhed i pensionsbranchen, hvor alle længe har vidst, at pension er lavinteresse. Det er komplekst, konsekvenserne ligger langt ude i fremtiden, og der er få naturlige anledninger til at tjekke det.

Jeg vil gerne tage fat i et konkret eksempel, eller en anledning, hvor der burde være ekstra grund til at tage stilling til sine pensionsforhold: Nemlig jobskifte.

Ofte vil det give rigtig god mening at kigge på, hvordan ens pensionsordning skal sammensættes, hvilken risikoprofil man ønsker, og om der ligger andre tidligere pensioner, som med fordel kunne samles, så man ikke betaler unødige administrationsomkostninger flere steder. Alt sammen vigtige valg som kan få kæmpe betydning for, hvor mange penge man har til sin alderdom.

Samtidig ved vi, at det i nogle tilfælde kun er en ud af 10 nye medarbejdere, der takker ja til et personligt rådgivningsmøde med virksomhedens pensionsudbyder – for eksempel en mægler – i forbindelse med, at de starter på et nyt job. Altså, at det står endnu værre til end de 29 pct. fra PFA, selv når der er en oplagt anledning.

Hvordan kan det være?

Du har måske selv prøvet at starte på et nyt job for nylig – eller måske kan du huske tilbage på de første par dage på en ny arbejdsplads? Man er træt, og det er der en grund til.

Alt er nyt, intet kører på rutinen. ”Du skal sidde her.” ”Det her er vores personalepolitik.” ”Her er tidsregistreringssystemet.” ”Du skal lige møde Betina – hun har i øvrigt også børn i samme alder, som dig – de hedder Bølle og Bob.” ”Mødelokalerne er opkaldt efter vores produktlinje af fliser.” ”Det her er intranettet, men det er der alligevel ingen, der bruger.” Og så videre.

Kognitiv overbelastning

Begrebet er kendt som ”kognitiv overbelastning”, altså at vi bruger hele vores mentale båndbredde, så der ikke er plads til meget andet end dårlige Netflix-film, når arbejdsdagen er ovre. Og med det afledte resultat, at vi i øvrigt glemmer rigtig meget af den information, som vi får i løbet af de første uger på en ny arbejdsplads.

Og alligevel så er det netop oveni i alt det, at vi tilbyder et personligt møde om pensionsforhold med de attraktive og lette spørgsmål: ”Hvor ser du dig selv om 40 år?” og ”Hvor mange penge kunne du tænke dig at have i hænderne på det tidspunkt?”

Så måske er det ikke så mærkeligt, at det kun er en ud af 10, der kan overskue at forholde sig til det. Ikke desto mindre er det en udfordring, der kan få store konsekvenser i fremtiden.

Alt for mange bliver nemlig oprettet i et standardprodukt, der ikke er tilpasset deres ønsker til en risikoprofil, og de ikke får samlet deres pensioner. Det kan koste adskillige hundredetusinder i afkast over et arbejdsliv. Blot fordi de ikke fik arrangeret et møde.

Samtidig skal man huske, at både pensionsmæglere og pensionskassernes medlemsservice naturligvis har tilpasset deres ressourceforbrug efter relativt lav efterspørgsel. Med andre ord, så risikerer vi at skubbe problemerne et andet sted hen, hvis vi udelukkende lykkes med at motivere flere til at engagere sig og tage møde.

Digital selvbetjening

Så hvad kan man gøre? Hos Pensure tror vi på, at den digitale selvbetjening gemmer en af nøglerne til at få flere danskerne engageret i deres pension, uden at det giver et kæmpe ressourcemæssigt piskesmæld til hele branchen.

Det skal simpelthen gøres lettere at forholde sig til sine pensionsforhold. Så hos Pensure har vi vendt modellen på hovedet. Vi er ved at lancere et nyt produkt, hvor nye medarbejdere kan aktivere og tilpasse deres pension på under 10 minutter digitalt.

Kunden kan svare på en række simple spørgsmål og blive behovsafdækket, rådgivet og flytte hvilende pensioner. På den måde får man skræddersyet sin nye firmapension på baggrund af risikoappetit og livssituation ligesom ved et traditionelt fysisk rådgivningsmøde.

Kun dem som har brug for ekstra rådgivning, skal bestille et fysisk møde. Det betyder, at en ny medarbejder 100 pct. frit kan vælge, hvornår de tjekker og tilpasser deres pensionsforhold – for eksempel om aftenen, når ungerne er puttet og aftensmad og dagens indtryk fra den nye arbejdsplads er fordøjet.

Eller hvad med at sende en reminder efter tre uger på det nye job, så der faktisk er sandsynlighed for, at der er mere tilgængelig båndbredde?

Lige nu ender alt for mange danskere med klatpensioner og middel risikoprofil – fordi det er den man får, når man ikke træffer et aktiv valg. Og det kommer til at koste rigtig mange penge, for rigtig mange mennesker igennem rigtig mange år.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs