FinansWatch

Klumme: Pension til "restgruppen" – lad os få hovedet ud af sandet!

Med udgangspunkt i en teori om strudseeffekten kan man hjælpe de danskere, som enten ikke sparer op eller sparer meget lidt op til pension, skriver Frederik Marcus Dannevang, der er stifter og direktør i fintechselskabet Pensure, i en klumme.

Frederik Marcus Dannevang er medstifter af pensionselskabet Pensure. | Foto: PR /Pensure

Vi har et pensionssystem i verdensklasse i Danmark. Ingen tvivl om det. Arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre, at langt de fleste i Danmark ikke vil opleve et markant fald i levestandard, når de går på pension.

Alligevel er der stadig grupper af danskere, der står udenfor – det såkaldte restgruppeproblem. I 2060 vil der ifølge ATP være omkring en mio. danske pensionister, og godt 200.000 – en femtedel – af dem vil kunne forvente en pensionsudbetaling på 72.000 kr. eller mindre.

45 pct. af denne restgruppe er i dag på overførselsindkomst, 45 pct. er lønmodtagere ansat uden overenskomst, og 10 pct. er selvstændige.

En del af de 55 pct., der enten er selvstændige eller er ansat uden for overenskomst, vil formentlig have mulighed for at indbetale bare lidt mere til pension, end de gør i dag. Dermed vil de være markant bedre stillet, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men de er overladt til sig selv, og langt de fleste får ikke gjort noget ved det.

Hvordan kan det være?

Pensionsjunglen er for langt de fleste svær at finde vej i. Og det er endnu sværere, hvis man står uden for arbejdsmarkedspensionerne og derfor skal være sin egen guide. Resultatet kan være, at man slet og ret stikker hovedet i sandet.

Uåbnede regninger

Strudse-effekten (Ostrich Effect) er en tilbøjelighed blandt os mennesker til at sky væk fra information, der er ubehagelig. Hvis vi er bange for, at en situation står slemt til, så foretrækker vi at undgå situationen fremfor at konfrontere den og gøre noget ved den. Det har de fleste af os nok prøvet på egen krop i større eller mindre grad.

Effekten kan ofte observeres i det små; som at undgå badevægten efter julefrokosterne eller udskyde tjekket af bankkontoen efter ferien – men ses måske allermest tydeligt i de helt store finansielle livskriser, som udrulles for åben skærm i programmer som ’Luksusfælden’.

Her er hovedpersonerne ofte stoppet med at tjekke bankkonti, regninger ligger i uåbnede stakke, og strudseeffekten har taget kontrol over udsyn og dømmekraft og fastholder folk i usunde finansielle vaner.

Hvad hvis det også gør sig gældende, når vi taler om pension? Hvad hvis dem, der har allermest brug for det, ikke kan overskue at gå i gang? Og hvad hvis de har prøvet, og resultatet blot var en kæmpe mavepuster? Ifølge vores erfaringer i Pensure, så kunne det godt tyde på, at det er tilfældet. I Pensure arbejder vi sammen med vores partnere om at gøre det lettere for danskerne at forholde sig til deres pension – specifikt gennem vores digitale værktøj Pensionsguiden. Og i vores indledende arbejde med den digitale brugeroplevelse kunne vi observere strudseeffekten for første gang.

Første prototype

I vores første prototype var designet helt simpelt, så resultatet kun indeholdt de ting, man skulle gøre noget ved – de ting det var vigtigt at forholde sig til. Men allerede i de allertidligste brugertest af Pensionsguiden var det tydeligt, at rigtig mange ikke havde taget stilling til deres pension, netop fordi de var bange for, at det stod slemt til. Det fik vi uforvarende bekræftet ved, at listen kun indeholdt de punkter, hvor advarselslamperne blinkede, og brugerne ikke havde tilstrækkeligt styr på deres pension.

I næste designrunde sørgede vi for at synliggøre de ting, som var på rette spor - ikke kun dét, som man skulle tage stilling til. Netop for ikke at give brugerne en mavepuster. Og måske endnu vigtigere, så viser vi, at Pensionsguiden indeholder begge ting, allerede inden man rent faktisk går i gang. På den måde forsøger vi at gøre det overskueligt og operationelt at tage livtag med sine pensionsforhold.

Så selvom“less is more" i mange design-situationer, så var det ikke tilfældet her. 

Start med brugerens behov

Strudse-effekten, og hvordan man kan forsøge at komme rundt om den, er et eksempel på, hvordan man kan tænke adfærdsøkonomi – altså viden om, hvordan vi mennesker tænker og handler – ind i sin digitale brugerrejse.

I Pensure har vi længe arbejdet sammen med vores partnere – pensionsselskaber, banker, pensionsrådgivere – på at gøre det lettere tilgængeligt for danskerne at forholde sig til deres pensionsforhold. Fx via små spørgeskemaer, der er struktureret så resultatet besvarer ét spørgsmål, der optager brugeren, eksempelvis "kan jeg komme tidligere på pension?", eller "kan jeg få flere penge mellem hænderne, når jeg går på pension?" Altså udgangspunkt i spørgsmål, som brugeren kan forholde sig til nu og her.

Først når brugeren har fået svar på spørgsmålet, bliver de tilbudt at komme på næste step i brugerrejsen – fx booking af et rådgivningsmøde. I rådgivningsmødet, kan man efterfølgende lave den større behovsafdækning sammen med brugeren og tage alle pensionsrelevante emner op. Desværre starter vi i branchen ofte omvendt – og vi risikerer således, at de danskere, der har allermest behov for en pensionssnak, aldrig får hovedet ud af sandet. Det kan og bør vi som branche kunne gøre bedre.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs