FinansWatch

Antihvidvaskchef i Nordea: Når hvidvask-alarmen ringer, skal banker kunne advare hinanden

FORNUFT ELLER REGELTYRANNI: Et effektivt samarbejde kræver hverken dyre, fælles it-systemer eller sofistikeret infrastruktur – blot en justering af lovgivningen og viljen til at sætte sig i samme rum, skriver Anita Nedergaard, ansvarlig for bekæmpelse af finansiel kriminalitet i Nordea Danmark, i dette debatindlæg.

Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Banksektoren er på få år nået langt med indsatsen mod finansiel kriminalitet.

Det siger sig selv, at det er en bunden opgave at leve op til lovgivningen, og vi er meget bevidste om, at vi stod på en brændende platform. Men bankerne har også en etisk forpligtelse til ikke alene at løse opgaven, men løse den så godt og effektivt som muligt, så vi både lever op til lovgivningen og til intentionen i lovgivningen om at gøre vores allerbedste for at bekæmpe finansiel kriminalitet.

I Nordea har vi siden 2015 investeret 8 milliarder kroner i at bekæmpe finansiel kriminalitet. En indsats, der både har udmøntet sig i markante investeringer i it-løsninger samt uddannelse og styrkelse af kompetencer inden for antihvidvask-området af vores kolleger.

I dag arbejder 1600 kolleger fuld tid i Nordea med at bekæmpe hvidvask, og vi bliver hele tiden klogere på den komplekse indsats, det er at indsamle og analysere de mange millioner af overførsler, som vores kunders aktiviteter dagligt sender gennem vores overvågningssystem. Klog af skade kan man sige.

Et skridt bagefter

Men det er også en opgave, der desværre i nogle tilfælde har utilsigtede konsekvenser. Udover de ressourcemæssige omkostninger, så har indsatsen grundet områdets komplekse natur en indbygget risiko for, at vi som banker opfattes som omstændelige og nidkære, når man eksempelvis vil i gang som selvstændig og skal have en erhvervskonto for første gang.

Derfor kan nogle opleve, at vi er meget grundige og stiller mange spørgsmål. Vi ved godt, at vi trækker gevaldigt på ”tålmodighedskontoen” hos vores kunder. Der er derfor rigeligt med grunde til at sikre, at antihvidvask-arbejdet fungerer så effektivt som muligt. Derfor er det værd at hæfte sig ved nogle af de hjørner i den fælles indsats, hvor vi ser, at der plads til forbedring.

De kriminelle er desværre ikke uden evner. De finder nye veje, nye måder at omgå systemerne, og vi lukker hullerne i takt med, at vi ser dem. Men vi er oftest et skridt bagefter. For når vi har lukket tilpas mange huller, eller har opfanget mistænkelig aktivitet hos en kunde og begynder at stille spørgsmål, så kan kunden blot skifte til en anden bank og starte forfra.

Bør kunne orientere hinanden

Så efter at den første bank har brugt store mængder af tid og ressourcer på at samle data og analysere disse for så at beslutte at afslutte kundeforholdet, kan samme person altså troppe op i en ny bank dagen efter, som nu kan få fornøjelsen af at starte forfra med at undersøge kunden. Vi må nemlig ikke dele information med hinanden i de respektive banker.

Vi kan sagtens forstå, at danskerne ikke er interesserede i, at bankerne efter forgodtbefindende sammenligner noter om kundernes private økonomiske forhold. Det mener vi heller ikke vil være rimeligt.

Derimod ville vi finde det helt rimeligt og fornuftigt, at en bank der har sendt en indberetning til Hvidvakssekretariatet, sammen med Hvidvasksekretariatet og evt. andre myndigheder, vurderer om det vil være relevant, at den mistænktes nye bank bliver orienteret.

Det vil reelt give mulighed for at bremse finansiel kriminalitet inden den blot fortsætter gennem en anden banks systemer. Og det er noget af det, vi ønsker os bliver muligt med den fælles efterretningsenhed, som er nævnt i Politiforliget fra december 2020.

Her åbnes der for, ”at myndighederne og de private aktører skal kunne drøfte og udveksle nødvendige oplysninger om mistænkelige forhold, herunder konkrete virksomheder og personer, der kan have relation til mere alvorlige sager om hvidvask eller terrorfinansiering,” som det står beskrevet i aftaleteksten.

Vilje til at sætte sig sammen

Bliver det muligt, kan vi bedre forhindre, at seriesvindlere flytter fra bank til bank med et spor af hvidvask-alarmer og svindelindikationer hængende efter sig.

Det siger sig selv, at der skal tages hensyn til retssikkerheden. Og banker skal for alt i verden ikke ud i at stemple personer eller virksomheder for mistanker, der ikke har hold i virkeligheden. Men hvis vi som samfund vil sikre os, at vi gør alt, hvad vi kan for at undgå at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering, så er vi nødt til bedre at sikre, at banker kan få lov at dele de data, som allerede én gang er indsamlet og analyseret.

Antallet af regler er ikke afgørende, så længe det er de rigtige regler: Et sådan samarbejde kræver hverken dyre, fælles it-systemer eller sofistikeret infrastruktur – blot en justering af lovgivningen og viljen til at sætte sig i samme rum.

S-ordfører om hvidvaskkamp: Reguleringen af civilsamfundet er nærmest fundamentalistisk og dybt indgribende

Venstre-ordfører: Kampen mod hvidvask er langt fra slut 

Formand for hvidvask-taskforce: Kampen kan aldrig vindes helt, men vi kan sørge for bedre dørvogtere 

Finanstilsynet: Bekæmpelsen af hvidvask stiller krav til os alle

Ny debat om hvidvaskbekæmpelse: Er grebet strammet for hårdt? 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs