FinansWatch

Finanstilsynet: Bekæmpelsen af hvidvask stiller krav til os alle

FORNUFT ELLER REGELTYRANNI: Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er en omkostningsfuld proces for pengeinstitutterne. Men det er en nødvendig og naturlig forpligtigelse, når man udfører og tjener penge på en aktivitet, som kan misbruges, skriver Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og vicedirektør Rikke-Louise Ørum Petersen i dette debatindlæg.

Jesper Berg, adm. direktør i Finanstilsynet | Foto: Daugaard Jens Henrik/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Bekæmpelse af kriminalitet og terror er vigtig. Ingen kan stille spørgsmålstegn ved det. Danmark er forpligtet til at leve op til de internationale aftaler, og vi har gavn af dem, fordi de sikrer en global indsats mod kriminalitet og terror.

Folketinget har af flere omgange, mest markant i marts 2019, besluttet, at Danmark, på tværs af myndigheder, skal være blandt de bedste i Europa til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Indsatsen består af fire skridt:

  • Pengeinstitutterne og en lang række andre finansielle virksomheder skal kende deres kunder, og hvilke transaktioner kunderne normalt gennemfører
  • Pengeinstitutterne skal overvåge kundernes transaktioner og undersøge dem, der falder udenfor det normale mønster
  • Pengeinstitutterne skal indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet
  • Myndighederne skal undersøge indberetningerne og vurdere, om der er belæg for en politimæssig efterforskning

Selvom kæden i princippet er simpel, er implementeringen og udførelsen i praksis en meget stor opgave. For at illustrere størrelsesordnerne kan f.eks. nævnes, at der dagligt kører betalinger for omkring 600 mia. kr. igennem de centrale betalingssystemer i Danmark, og Hvidvasksekretariatet får 60-70.000 anmeldelser om året.

For pengeinstitutterne er det en omkostningsfuld proces. Men det er en nødvendig og naturlig forpligtigelse, når man udfører og tjener penge på en aktivitet, som kan misbruges.

Nødvendigt bidrag

Finanstilsynet understøtter bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ved at påse, at de finansielle virksomheder lever op til deres del af ansvaret. Den strafferetlige vurdering af, om der er sket hvidvask, ligger hos politi og anklagemyndighed og i sidste instans domstolene.

Ny debat om hvidvaskbekæmpelse: Er grebet strammet for hårdt? 

Finanstilsynet fører på hvidvaskområdet tilsyn med knap 2000 virksomheder. Som på andre områder fører Finanstilsynet et risikobaseret tilsyn. Det indebærer, at vi fokuserer tilsynet der, hvor vi ud fra de tilgængelige oplysninger forventer, at risiciene er størst. Men vi kan i sagens natur ikke nå ud til alle virksomheder.

Yderligere fremskridt fordrer, at Finanstilsynet og alle de andre bidragydere holder næsen i sporet. Det kan måske lyde lidt højtravende, men de finansielle virksomheder, politiet, Finanstilsynet og den enkelte dansker er alle ”en del af noget større”, nemlig bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Som kunder møder vi alle bekæmpelsen af kriminalitet, når den finansielle virksomhed beder os om at identificere os. Det gælder også, når kunderne er de virksomheder og foreninger, som vi er med i ledelsen af.

Det kan virke besværligt, men det er et nødvendigt bidrag fra den enkelte til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Mange vil med en vis ret anføre, at medarbejderen i pengeinstituttet har kendt én i en menneskealder, og at man aldrig har begået kriminalitet, subsidiært at enhver bør kunne forstå, at den lokale fodboldklub ikke er involveret i hverken kriminalitet eller terror.

Heroverfor står, at såvel hensynet til en effektiv kriminalitetsbekæmpelse som det internationale regelsæt fordrer, at pengeinstituttet beder om disse ting uafhængigt af, hvem man er. Det er ligesom sikkerhedskontrollen i lufthavnen, som vi alle skal gå igennem.

Næsen skal holdes i sporet

Man kan med rette spørge, om det ikke kan gøres lidt smartere, mindre besværligt for den enkelte, billigere for pengeinstitutterne og bedre for samfundet. Svaret er, at det kan det, og det arbejder Finanstilsynet og andre myndigheder aktivt på.

Som en del af den politiske aftale af 29. marts 2019 forpligtede Finanstilsynet sig til at analysere muligheden for at bruge teknologi mere og bedre i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Finanstilsynet forventer inden for den nærmeste fremtid at afslutte denne analyse. Mulighederne for at bruge teknologi omfatter både lavthængende frugter som anvendelsen af det nye MitID, der vil gøre identifikation og verifikation nemmere, til mere højthængende frugter, hvor der er behov for en politisk afvejning af hensynet til beskyttelsen af data om den enkelte overfor nytteværdien i forhold til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Finanstilsynet har over de seneste år øget sin indsats i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering betragteligt. Finanstilsynet ønsker ligesom andre danske myndigheder, at Danmark lever op til målet om at være blandt de bedste i Europa. Resultaterne afspejler sig allerede i den tilbagemelding, som vi har fået fra såvel FATF som den Internationale valutafond.

Yderligere fremskridt fordrer, at Finanstilsynet og alle de andre bidragydere holder næsen i sporet. Det kan måske lyde lidt højtravende, men de finansielle virksomheder, politiet, Finanstilsynet og den enkelte dansker er alle ”en del af noget større”, nemlig bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs