FinansWatch

Ordentlig gældsafdækning kan barbere 20 minutter af Luksusfælden

Finanssektoren skal være bedre til at dele data og sikre, at privatkunder ikke ender i en gældsspiral med uholdbare lån. På trods af nye krav i kølvandet på PSD2- og open banking-direktiver, så værner bankerne nemlig stadig om deres data, men gør i værste fald udsatte kunder en bjørnetjeneste.

Foto: PR/Experian

Black Friday, juletid, ferietid, udsalg både forår, sommer og efterår. Det skorter ikke på muligheder for at gøre en god handel Har du ikke betalingen kontant, kan du hurtigt optage en kassekredit eller oprette en ”fordelagtig” afbetalingsordning, så længe din økonomi kan bære det – og i værste fald også, når den ikke kan.

Desværre er spørgsmålet om, hvorvidt en given kundes økonomi kan bære gælden ikke nødvendigvis fuldstændig afklaret, når danske finansaktører bevilliger det næste lån i rækken.

Faktisk har de fleste større banker, desværre, en tendens til at holde på egne gældsdata. For selvom PSD2- og open banking-direktiverne effektivt betyder, at de, hvis kunderne kræver det, skal udlevere de selvsamme data, kan det være svært rent faktisk at vriste dem fri.

Ovenstående er selvfølgelig især møntet på worst case-eksemplerne – og det er vigtigt at understrege, at det på ingen måder handler om at bankrådgiverne ude i filialerne ikke kan deres kram. Men kritikken rettes ofte mod kviklånsselskaberne, selvom de traditionelle bankers gældsafdækning ikke nødvendigvis er bedre.

Kunder tilbageholder oplysninger om gæld

Virkeligheden er desværre den, at bankerne ofte benytter en tung, manuel proces, hvor kundens gamle årsopgørelse, lønsedler og så videre bliver brugt som grundlag for lånevurderingen. Det betyder, at det i høj grad også er op til kunden at informere banken om, hvorvidt man har gæld andre steder – og det er desværre langt fra alle, som frivilligt afgiver de informationer.

I værste fald har kunden ikke engang selv 100 pct. styr på, hvor stor en forbrugsgæld man har opbygget. Og i de sager risikerer bankerne at bære brænde til et gældsbål, som ikke bare er ude af kontrol, men i værste fald efterlader kunden uden realistisk mulighed for nogensinde at komme tilbage på ret køl.

Vi ser det faktisk igen og igen i programmer som Luksusfælden. Økonomerne kommer familien til undsætning, men skal først bruge en tredjedel af programmet på bare at afdække, hvor dybt gælden rent faktisk stikker dén her gang. Og den stikker nogle gange skræmmende dybt, desværre.

Samarbejde er et værn mod uholdbar gæld

Hos Experian så vi gerne, at flere af bankerne i højere grad sluttede op om den automatiseringsproces vi har sat i verden med værktøjer som Kreditstatus – for hvor vi allerede i dag har en stor andel af kviklånsselskaberne i folden, så er nogle af de klassiske banker lettere modvillige. Og det er kunden som lider, når vi som finansvirksomheder ikke står sammen og sikrer, at gældsafdækning ikke automatisk afvikles, men i stedet baseres på gætværk eller langtrukkent researcharbejde.

Læg dertil at Danmark er et af få europæiske lande, hvor der ikke i forvejen eksisterer et samlet, dækkende kreditoplysningssystem – enten af privat karakter eller ved lov som i Norge – som den finansielle sektor kan læne sig op ad.

Hvis vi i fremtiden skal sikre flest mulige kunder fra at opbygge uholdbar gæld, så kræver det, at vi samarbejder frem for at holde på data, som allerede i dag – i hvert fald teknisk set – er givet fri gennem lovgivning.

Vi skal som finanssektor stå sammen om at skabe det mest finmaskede, automatiserede sikkerhedsnet, som griber de forbrugere, der er i risikozonen og mindsker behandlingstiden for de, som ikke har noget i klemme – det skylder vi både kunderne og Luksusfælden, som fremover vil få mere tid til at sammenstykke den bedst mulige løsning og afdragsordning til deltagerne.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere