FinansWatch

Finansielt topmøde i Washington: ”Lower for longer”

I den forgangne weekend var det igen blevet tid til det årlige finansielle topmøde i Washington, hvor den finansielle sektor mødes med tilsyn og centralbanker på kryds og tværs ved henholdsvis IMFs og IIFs årsmøde. Og der var i den grad kommet nye emner øverst på dagsordenen i forhold til tidligere år, hvor diskussioner om den finansielle regulering har domineret.

Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Ikke mindst udsigten til lavere og - i mange regioner - negative renter i længere tid, ”lower for longer”, fyldte meget på topmødet. Der var særlig fokus på to forhold: Effekten på bankernes indtjening og den yderligere ”search for yield” og deraf mulige højere systemiske risiko man må forvente.

Der var bemærkelsesværdig enighed om, at det ikke er sundt og holdbart med de meget lave renter. Og flere at de tilstedeværende centralbankchefer anerkendte at rentenedsættelse kan virke anderledes, når renten bliver meget lav.

Den italienske centralbankchef Ignazio Visco anerkendte, at de lave renter påvirker bankernes rentemarginal og kan svække bankernes udlånskapacitet. Og Lars Rohdes hollandske kollega Klaas Knot vurderede, at når man kigger fremad kan det lave renteniveau eroderer bankernes indtjening og virke anderledes end ved højere renteniveauer.

Her går centralbankcheferne hånd i hånd med den nyeste forskning, hvor fx Marcus Brunnermeier fra Princeton University har vist, at der er et renteniveau, hvor effekten af yderligere rentesænkninger ”skifter fortegn” og bliver kontraktivt.

Europa halter fortsat efter USA

Det lave renteniveau i Europa er også en væsentlig forklaring på, hvorfor europæiske banker fortsat klarer sig dårligere end de amerikanske, men det er ikke den eneste.

Forskelle i regulering spiller også ind. Som fremlagt af Oliver Wyman ja så er den regulatoriske dagsorden i USA udtømt, og der bliver endda lavet en begrænset mængde deregulering, mens europæiske banker stadig står over for nye krav, ikke mindst i form af Basel 4, som ifølge EBA vil øge kravene til polstring med 24 pct. i Europa.

Og den ansvarlige EU-kommissær, Valdis Dombrowski, stillede ikke ligefrem en god løsning i sigte, men henviste alene til at man i forhold til det såkaldte outputfloor, der rammer danske banker og realkreditinstitutter hårdt, vil bruge alle mulighederne for en langsom indfasning.

Regulering er ikke længere top-emne

Generelt var det opsigtsvækkende hvor lidt regulering fyldte i de mange debatter. Men det skal ses i sammenhæng med at fra et globalt perspektiv er den regulatoriske opfølgning på finanskrisen nu ved at være ved vejs ende og nu går fra global to local.

Det var i hvert fald bemærkelsesværdigt, at den nye formand for Basel-komitteen, den spanske centralbankchef Pablo Hernández de Cos, ikke i sin tale annoncerede nye store projekter, men tværtimod gjorde det klart at komiteens fokus i de kommende år vil være på at sikre en fuld implementering i alle regioner samt at evaluere om reformerne har virket som tilsigtet og fx har mindsket ”too-big-to-fail”.

Hans forgænger, Stefan Ingves fra Riksbanken i Sverige, havde svært ved at holde en tale uden at annoncere 2-3 nye regulatoriske initiativer.

Bæredygtig finans indtog dagsordenen

Til gengæld tog sustainable finance et gevaldigt spring op af ranglisten. Selv IMF, der jo tidligere har været kendt for rigid fokusering på finanspolitisk afholdenhed, var hoppet med på vognen og havde i deres Global Financial Stability Report et helt kapital dedikeret til emnet med en opfordring til tilsyn, nationalbanker og regeringer om at overveje at give tilskyndelser til at stimulere finansiering af transitionen til en mere bæredygtig økonomi.

Mens vurderingen som nævnt ovenfor af den europæiske banksektor generelt var hård (relativt til de amerikanske banker) var der enighed om, at dette område rummer en stor mulighed for at tage en global førerposition for den finansielle sektor i Europa, ikke mindst fordi den politiske vilje og lyst til at understøtte den grønne udvikling gennem klare definitioner er tilstede i Europa – i Bruxelles kendt som den såkaldte taksonomi.

Og efterspørgslen efter klare spilleregler er betydelig. Der er nu over 35 internationale virksomheder der indsamler ESG-data fra de børsnoterede virksomheder, men definitionerne er forskellige og som vist af bl.a. State Street er korrelationen mellem de forskellige mål forholdsvis beskeden.

Alle finansielle aktører var også enige om, at det er utroligt vigtigt at det regulatoriske system, der opbygges, skal give tilskyndelse til alle om flytte sig i grøn retning fremfor alene at definere en snæver gruppe af aktiviteter som grønne: Der skal fx være en tilskyndelse til at gå fra at være brun til lysebrun eller lysebrun – hele økonomien skal indtænkes, hvis de ambitiøse mål skal indfries.

Og hvis man er bekymret for om der reelt sker noget sådan helt konkret i form af nye produkter, så var der mange eksempler, der stolt blev fremvist: SDG-indlån hvor midlerne går til finansiering af projekter, der bidrager til opfyldelsen af FNs verdensmål.

Obligationsudstedelser, hvor kuponrente øges, hvis ikke virksomheden leverer på det forudsatte SDG-mål. Herhjemme arbejder vi selv i Finans Danmark på højtryk med den bæredygtige dagsorden, hvor vores Forum For Bæredygtig Finans d. 2. december på vores årsmøde fremlægger sine anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan løfte dagsordenen.

Libra og big-tech

Der blev også livligt diskuteret fremtidens pengevæsen, herunder ikke mindst Libra, der jo er kørt ind i en regulatorisk betonklods, hvilket også har fået flere af deltagerne til at trække sig. Men det er bemærkelsesværdigt, at de selvsamme myndigheder, som er meget skeptiske overfor Facebooks løsning, anerkender, at Facebook har sat fokus på et reelt problem: Det er dyrt for almindelige mennesker at overføre penge over landegrænser.

Derfor ser man også, at ECB og EU-kommissionen i disse måneder lægger et betydeligt pres på de europæiske banker for at komme med en ”europæisk Mobile-Pay løsning” med billige grænseoverskridende overførsler i realtid.

Diskussionen om Libra er knyttet til en væsentlig større diskussion om de store amerikanske big-tech og platformvirksomheder, hvis værdi er i høj grad knyttet til brugen af data. Alene Google har nu en børsværdi, der er større end den samlede europæiske banksektor.

Og mens europæiske banker via lovgivning nu skal stille data til rådighed for tredjeparter (PSD2), ja så er der ingen krav om andre aktører også åbner op for deres data. Det bør være fokus for den kommende kommission og ikke mindst Margrethe Vestager, som bliver ansvarlig for den digitale vækststrategi for Europa, mente bl.a. Europas ukronede bankdronning Ana Botin, der er formand i Santander, som er en af Europas førende banker på det digitale område.

Jamie Dimon fra JP Morgan på slap line

Sædvanen tro optrådte Jamie Dimon, CEO i JP Morgan og vel nok kandidat til at være den mest karismatiske bankdirektør i de globale banker, også på slap line. Og han har en skarp one-liner til et ethvert spørgsmål.

Om green finance: ”Green bonds are not gonna save the planet…governments also need to step in” om den pointe, at uden en høj pris på CO2-udledninger enten via afgifter eller kvotesystemer vil tilskyndelsen til at investere ikke være til stede.

Om den aktuelle debat om presset på børsnoterede virksomheder om at levere hvert eneste kvartal: ”I would love to go private”.

Det er selvfølgelig også nemt sagt, for der er næppe nogen der lige har de over 2.000 mia. kr. det vil koste at løfte JP Morgan af børsen.

Alt i alt et par inspirerende dage og vigtige debatter. Det bliver spændende at se, om overskriften for næste års møde bliver ”lower for forever” eller nye dagsordener vil have tage taget over.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere