
Retten til at være den man er, er en ret, som de fleste af os tager for naturgivet. Det gælder dog ikke alle.
I en helt ny undersøgelse om transpersoner, homo- og biseksuelles trivsel på arbejdsmarkedet, som Ugebrevet A4 omtalte tirsdag, svarer hver fjerde, at de ikke tør være åben på deres arbejdsplads om deres seksualitet.
Med andre ord føler de ikke, at de kan være den, de er.
I den danske finanssektor har virksomhederne over en bred kam et stort fokus på, at medarbejderne behandles lige, uanset deres forskelligheder. Og ifølge artiklen i A4 oplever kontoransatte da også færre udfordringer end andre grupper.
Alligevel er undersøgelsens resultater en god anledning til at kigge sin virksomhedskultur efter i sømmene. Der er nemlig ingen tvivl om, at forskelle blandt medarbejdere i sig selv kan skabe værdi for virksomheden.
Gevinsterne er ganske enkelt store for de virksomheder, hvis arbejdspladskultur rummer, værdsætter og fremmer mangfoldighed. Virksomhedernes rekruttering bliver styrket, deres trivsel løftet og produktiviteten øget.
For mig symboliserer Pride Week netop værdien, styrken og nødvendigheden af mangfoldighed, bredde og rummelighed på arbejdsmarkedet. Også i finanssektoren, hvor vi har - og skal have - plads til mennesker, der kan og vil. Uanset deres seksualitet.
God Pride!
Mere fra FinansWatch
Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med
Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.
Trods bekymret minister håber brancheorganisation på nul ændringer af pensionsprodukter
Pensionister i pengenød: Det undrer ikke brancheorganisation F&P, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) beder Finanstilsynet om at se nærmere på, om reglerne trænger til en opdatering, så danske pensionister kan føle sig trygge i pensionstilværelsen. Alligevel håber vicedirektør Jan V. Hansen ikke, at et nærstudie vil føre ændringer med sig.