FinansWatch

Kampen om kvanteherredømmet

Med en næsten ufattelig regnekraft vil kvantecomputere på få sekunder kunne løse problemer, som de største supercomputere i dag skal regne på i årevis. Kina, USA og EU investerer hver især milliardstore summer i udvikling af den banebrydende teknologi, for det er en teknologisk kampplads, der vil bidrage til at definere en ny verdensorden. Kvantecomputerne vil revolutionere den finansielle sektor og en lang række andre brancher, så derfor har vi brug for en samlet strategi fra EU's side, som sikrer, at Europa ikke taber kapløbet om kvanteherredømmet. Det skriver Bent Dalager, partner i KPMG, i ny klumme på FinansWatch.

Foto: PR/KPMG

Der bygges nye supercomputere flere steder på verdensplan, og opgaverne, de skal løse, bliver også mere og mere komplekse.

Det er et kapløb, der ikke kan vindes med de eksisterende teknologier, men kvantecomputeren, som er lige på trapperne, betyder et eksponentielt spring i regnekraft.

Derfor opruster både Kina, USA og EU i kampen om at få det første kvantegennembrud, og særligt for den finansielle sektor vil konsekvenserne af kvantecomputeren være omfattende.

De mest almindelige krypteringsteknikker vil kunne blive brudt på sekunder, hvilket rokker ved fundamentet for online- og mobilbankforretninger, peer-to-peer-betalingsløsninger og kryptovalutaer.

Bliv klar til kvantespringet

The Economist estimerer, at 7.000 specialister i dag arbejder globalt med udvikling af kvantecomputere, og der investeres globalt i nærheden af 10 mia. kr. årligt i forskningen. Bare i Danmark er budgettet på over 150 mio. kr. årligt, og EU har afsat over 6 mia. kr. til forskning og udvikling i et flerårigt projekt. Kina bruger over 60 mia. kr. på at bygge et National Laboratory for Quantum Information Science, og USA investerer omkring 1,2 mia. kr. årligt i kvantecomputere.

Når IBM samtidig vurderer, at kvantecomputere vil blive mainstream inden for de næste fem år, bør også danske virksomheder - især i den finansielle sektor - allerede nu forberede sig på kvantespringet i regnekraft. Nogle typer krypteringer er nemlig nemmere at bryde for kvantecomputere end andre, så det er vigtigt for dansk erhvervsliv at få afsøgt, om der er behov for at prioritere anderledes, mens tid er. Heldigvis kan kvantecomputeren også bruges til at udvikle helt nye typer krypteringsteknikker, og allerede nu er der simulatorer på markedet, som kan give smagsprøver på, hvad kvantecomputeren er i stand til. Derfor håber vi på, at et anseeligt beløb af EU's forskningsmilliarder også vil gå til forskning i kvantekryptering.

Selvom du endnu ikke kan gå i Elgiganten og købe en kvantecomputer, skyldes den ihærdige forskning, at vi ved, det virker. Kort sagt er vi vant til at computere arbejder binært. De kan i princippet ikke andet end at arbejde med en tændt eller slukket transistor, 1 og 0. En kvantecomputer udnytter en helt særlig kvantefysisk egenskab, nemlig at en elektron i et atom kan være i en såkaldt superposition, hvor den både spinner op og ned samtidigt. Det betyder, at den samtidig kan have flere egenskaber, og et system, hvor et atom fungerer som en transistor, kan operere med tre tilstande: 1, 0 og en tredje, der favner dem begge. En sådan enhed kaldes en qubit, og blot 300 qubits, der arbejder sammen, vil teoretisk set kunne håndtere 2^300 beregninger - simultant. Det er et enormt stort tal, større end samtlige atomer i det kendte univers, og det fortæller noget om, hvilket spring vi er på vej til at tage.

EU skal træde i karakter

Så potentialet er der, og det er også grunden til, at IBM, Microsoft, NASA, Google, Intel og kinesiske industrigiganter investerer milliardbeløb i udviklingen. Hos KPMG følger vi heller ikke bare udviklingen. Vi er i dag med helt fremme, hvad angår simulering af kvantecomputere (quantum annealing), hvilket vil sige, at vi via Machine Learning kan foretage beregninger på traditionelle computere, som de vil blive foretaget, når de første funktionsdygtige kvantecomputere står klar.

Men for at stå så stærkt som muligt i den intense internationale konkurrence, har vi brug for, at EU træder i karakter. For nylig annoncerede EU-Kommissionen et ambitiøst program for investeringer i kunstig intelligens, der vil tilføre forskningen knap 150 mia. kr. frem mod 2020. For et halvt år siden kom Kommissionen også med et roadmap for, hvor forskningen i kvantecomputere bør bevæge sig hen de næste ti år. Kommissionen har et godt blik for udviklingen, men der er brug for langt større investeringer end de 6 mia., der hidtil er afsat, hvis Europa for alvor skal kunne tage kampen op med Kina og USA, og generobre den førerposition europæerne historisk har haft inden for forskning i kvantemekanik.

Forsiden lige nu

Alm. Brand opjusterer trods faldende bundlinje

Indtjeningen stiger, men bundlinjen falder hos forskringskoncernen Alm. Brand, der alligevel er kommet bedre gennem tredje kvartal end forventet og derfor opjusterer forventningerne til hele året (Opdateret).

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere