FinansWatch

Er dataisme fremtidens “religion” i finanssektoren?

KLUMME: Brugen af data fylder stadig mere i den finansielle sektor, og spørgsmålet for bankerne bliver, hvilken værdi bankerne kan opnå ved en mere kommerciel tilgang til data, skriver Tobias Holger Hansen fra fintechselskabet Cardlay i ny klumme på FinansWatch.

Tobias Holger Hansen, Chief Legal Officer i fintechselskabet Cardlay Foto: Cardlay PR

Det engelske tidsskrift The Economist har kaldt data for vor tids olie og betegnet det som verdens mest værdifulde resource.

De mest værdifulde selskaber i verden er da heller ikke længere olieselskaber, men i stedet store tech-selskaber som Google, Amazon, Facebook, Alibaba og Apple. Fælles for disse selskaber er, at værdien i høj grad består af mængden af data, som de kontrollerer, analyserer og beriger.

Udviklingen i brugen af data har medført, at den israelske historiker Yuval Noah Harari, har betegnet dataisme som en ny hurtigt voksende religion. Dataister sværger til dataenes autoritet og anser universet for en stor datastrøm, hvor organismer er reduceret til biokemiske algoritmer.

Dataister mener, at med tilstrækkelig biometrisk data og computerkraft, så vil dette altomfattende system forstå mennesker bedre, end vi forstår os selv. En dataist træffer derfor beslutninger på baggrund af data og algoritmer i stedet for følelser og mavefornemmelser. Den praktiske udvikling af dataisme stammer i høj grad fra den amerikanske vestkyst og inden for dataismen er Silicon Valley, hvad Betlehem er for kristne.

Da finanssektoren er en af de brancher, som har adgang til mest kundedata, er der et stort potentiale for, at data også kan skabe værdi i finanssektoren. Betalingsvirksomhederne Visa og Mastercard er eksempler herpå. Værdien af Visa og Mastercard stammer nemlig i stigende grad fra mængden af data, som de kontrollerer.

På trods af, at mange andre industrier misunder bankerne den store mængde af kundedata, har bankerne traditionelt set ikke haft en kommerciel tilgang til anvendelse af data.

Foranlediget af øget konkurrence og ny regulering er mange banker netop nu i færd med en digital transformation. Som led i denne digitale transformation er bankerne flittige til at implementere og benytte nye teknologier såsom kunstig intelligens, machine learning og robotics.

Disse nye teknologier sætter nye standarder for, hvordan bankerne kan arbejde med og ikke mindst udnytte de store mængder af kundedata, som bankerne har adgang til.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, blot at have adgang til store mængder af kundedata for at skabe værdi. Det er nødvendigt med en holistisk datastrategi, som sikrer, at dataen bliver struktureret, analyseret og konverteret til indsigt i kundeadfærd og kundemønstre. De fleste banker har allerede en datastrategi, men i mange tilfælde handler datastrategien om kontrol af dataen, governance og IT-arkitektur og dermed ikke om kommerciel udnyttelse heraf.

Tværtimod har bankerne traditionelt set opbevaret data i forskellige siloer, som gør det svært at udnytte al bankens data på tværs af organisationen. Dette er yderligere kompliceret af, at mange europæiske og amerikanske banker er baseret på mainframe teknologi fra 1960’erne og 1970’erne, som kan gøre det besværligt fuldt ud at udnytte nye teknologier på tværs af banken.

Generelt set har bankerne et komplekst IT-landskab, bestående af en række isolerede systemer, som ikke ”taler” med hinanden, og som besværliggør optimal udnyttelse af data.

Spørgsmålet for bankerne bliver, hvilken værdi bankerne kan opnå ved en mere kommerciel tilgang til data. Først og fremmest vil systematisering af data forholdsvist hurtigt kunne konverteres til nye produkter og services.

Et datasæt, som beskriver forskellige kundegruppers risikoprofil, vil fx være et oplagt udgangspunkt for automatiseret og skræddersyet rådgivning om investering og låntagning.

Et andet eksempel er, at bankerne på baggrund af en analyse af kundens transaktionsdata med forholdsvis stor sikkerhed kan forudsige fremtidige transaktioner, som kunden vil foretage.

Banken har hermed mulighed for at skræddersy produkter til deres kunder og blive en integreret del af kundernes dagligdag, ved at komme med kvalificerede anbefalinger til kunderne baseret på analyse af tidligere transaktioner.

Med andre ord kan bankerne bruge dataen, som et værktøj til at blive mere involveret i dagligdagen hos deres kunder og i sidste ende skabe en ”stickiness”, der er med til at fastholde kunderne.

De banker som formår at omdanne bankens data til fx intelligente anbefalinger har altså en unik mulighed for at skabe et paradigmeskift inden for finansielle services. Endelig kan udnyttelse af data spille en vigtig rolle internt i banken ved at automatisere en række compliance og rapporteringskrav.

Bankerne bør dog ikke nøjes med at analysere den data, som de selv har til rådighed.

Bankerne kan med fordel også opsøge ekstern data om deres kunder. Opdateringer fra sociale medier og oplysninger fra offentlige databaser kan sammenholdes med interne kundedata og resultere i en mere målrettet markedsføring til kunderne.

Fx kan offentligt tilgængelige data fra sociale medier give et indtryk af, hvor i livet kunden befinder sig, og denne data kan igen anvendes af banken til at lette kundens hverdag ved hjælp af målrettede services.

Mange fintech selskaber er specialiserede i at berige og analysere data ved hjælp af avancerede datamodeller. Derfor er der særligt inden for dette område grobund for, at bankerne kan indgå partnerskaber med fintech selskaber, for at sikre optimal udnyttelse af data og samtidig forberede bankerne til øget konkurrence.

Optimal udnyttelse af data kan altså blive en vækstnøgle for bankerne. Det er imidlertid en forudsætning, at bankernes udnyttelse af data sker inden for rammerne af lovgivningen, herunder i særdeleshed Persondataforordningen og Lov om Betalinger, som opstiller en række krav og begrænsninger for udnyttelsen af visse typer af data.

Bankerne har allerede demonstreret, at de er dygtige til at håndtere kundernes penge. Nu skal bankerne også vise, at de er i stand til at håndtere kundernes data, på samme sikre måde, som de håndterer kundernes penge. Hvis dette er tilfældet, er bankerne godt rustet til en tid med datakapitalisme.

Tobias Holger Hansen er Chief Legal Officer hos fintech selskabet Cardlay A/S. Tobias har tidligere været advokat, hvor han i en årrække beskæftigede sig med bank og finans og senest VP for Legal og Compliance hos et større betalingsinstitut.

Klumme: 2018 – året for tech banking?

Klumme: Skyen er klar til bankerne, men er bankerne klar til skyen?

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere