Der er bud efter pensionsformuen. Politikere fra alle dele af det politiske spektrum taler for, at pensionsselskaberne i højere grad investerer deres penge til gavn for bredere samfundsinteresser. Dansk Vækstkapital, der skal tilgodese iværksættere med pensionspenge, er blevet til på det grundlag.

Men politikerne kigger længere. De efterlyser også pensionspenge i dansk infrastruktur – via offentlige-private partnerskaber (OPP). Det er der gode grunde til. For med truslen om en økonomi i et lavere gear og en voksende statsgæld giver det god mening at kaste blikket på andre investeringskilder.

Men ambitionen lykkes kun, hvis en række betingelser er opfyldt. Afkast er et must. Selvfølgelig. Men kravet om afkast bør heller ikke være en hindring for OPP. For offentlige anlægsprojekter har meget af det, som investorer kigger efter: Sikkerhed, volumen og langt sigte. Derfor har pensionsselskaberne også allerede sat milliarder i sådanne anlægsprojekter i udlandet.

Pilen peger mod bløde barrierer

Hvorfor går OPP trægt her i landet? Det findes der ikke ét, men mange svar på. I 2005 udsendte Erhvervs- og Byggestyrelsen en rapport om "OPP-markedet i Danmark 2005-2010". Heri optræder en liste over 23 tænkelige barrierer for OPP. De tæller "hårdkogte" barrierer. Fx at det offentlige up-front kan lånefinansiere sådanne anlægsprojekter billigere end private investorer.

Disse "hårde" barrierer vurderes dog ikke at være de alvorligste – tankevækkende nok. I stedet peger pilen på en række "bløde" barrierer, fx manglende viden og vanetænkning. De politikere, der skal beslutte, om en skole, et sygehus eller nye kloakker skal sendes i OPP, skal meget præcist vide, hvilke gevinster de kan høste og ikke høste. For OPP kan sagtens synes mere bøvlet og dyrt indledningsvis. Gevinsten er en bedre totaløkonomi og drift måske på 10, 20 eller 30 års sigt.

Det kræver politikere og embedsmænd med skarp viden om disse gevinster, en lang horisont og et mod på at kaste sig ud på nyt terræn. Det skal begynde med en erkendelse af, at den model, kommuner og regioner i dag bygger og driver deres institutioner efter, er skidt. Bygningerne opføres i for høj grad uden tanke på den efterfølgende drift. Skoler slummer til. Ind til det punkt hvor deres tilstand er så grel og helbredstruende, at de ganske enkelt må rives ned. En privat investor i et OPP-projekt ville ikke lade det komme så vidt. Heldigvis er den erkendelse så småt ved at slå rod politisk.

Bøvlet og tidskrævende

OPP-lystne politikere skal ikke nødvendigvis vente opmuntring fra deres embedsværk. Set fra embedsmændenes stol involverer OPP en masse bøvl med en dyr og tidskrævende udbudsproces. Samtidig kan de let frygte tab af kontrol og kompetencer, hvis opgaven overlades til en privat investor og driftsherre. På listen over 23 barrierer er det netop disse to – bøvlet proces og tab af kontrol – der vurderes som de største.

Politikernes opgave er – sammen med pensionsselskaberne og andre investorer – at håndtere de største og vigtigste barrierer. De skal stille spørgsmålet: Hvad skal der til? Vi er gået i gang med at undersøge det spørgsmål her i brancheforeningen – og sætter det til debat på vores årsmøde 12. maj. Sikkert er, at der skal mere end et redskab til for at give OPP en ny start i Danmark.