Det skaber tryghed for mange mennesker, for noget af det, danskerne er mest utrygge ved, er netop indbrud i deres eget hjem. Det ved vi fra vores egne undersøgelser, og jeg forstår godt utrygheden. Det, at en fremmed huserer i ens eget hjem, er en ubehagelig tanke – for slet ikke at tale om muligheden for at overraske indbrudstyven i egen stue.

Vi vil som virksomhed gerne hjælpe med til, at politiet får bedre arbejdsvilkår, og vi prøver at formidle vores viden om indbrud, og hvordan man forhindrer dem, videre til vores kunder. Jeg har også tidligere slået til lyd for, at forsikringsbranchen kunne støtte politiets arbejde mere kontant. Det ville være til glæde for vores kunder og selvfølgelig også for vores bundlinje, og det ville måske give politiet de ekstra ressourcer, som også kunne forbedre deres indsats.

Ikke uproblematisk

Jeg ved godt, at det ikke ville være uproblematisk, og jeg har allerede flere gange hørt argumenterne imod, men jeg er sikker på, at man kunne lave en regel for denne hjælp, så den blev til fordel for alle – undtagen for indbrudstyvene.

I det hele taget tror jeg, vi på begge sider af fronten offentlig såvel som privat skal lære at tænke lidt utraditionelt. Vi er hinandens forudsætninger. Det er trivielt at nævne, men ind i mellem synes det nødvendigt, at det er i det private erhvervsliv, midlerne til velfærdssamfundet skabes. Men det er lige så sandt at uden et effektivt offentligt system, går Danmark og dermed danske virksomheder i stå. Når vi nu ved, at det er sådan, tingene hænger sammen, hvorfor skal vi så grave grøfter i den politiske debat.

Gentager gerne

Lad os tage et andet brandvarmt emne: Sundhedssektoren.

Jeg har sagt det før og gentager gerne: Jeg kender ingen i dansk forsikring eller på danske private sygehuse, der ikke ønsker et stærkt offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle. Men på den anden side hører jeg på møder med speciallæger om så kostbare behandlinger, at det vil få enhver finansminister til at blegne. Jeg ved også, at virksomheders sundhedsforsikringer betyder, at almindelige lønmodtagere kommer hurtigt gennem systemet på private hospitaler og dermed hurtigt tilbage som aktive bidragsydere i virksomhederne og samfundet. Dermed aflastes det offentlige sundhedssystem, og finansministeren kan få sin normale ansigtskulør igen ved at tænke på de sparede sygedagpenge.

Kan ikke undvære hinanden

Også her kender jeg modargumenterne om ulighed og mangel på speciallæger. Og også her burde det private og offentlige kunne samarbejde. Uligheden er den samme, som vi kender fra de pensionsopsparinger mange danskere heldigvis har på deres arbejdsplads. Alt andet lige giver det mere luft til, at det offentlige kan hjælpe de pensionister, der har stået uden for arbejdsmarkedet eller ikke har haft en pensionsordning på deres arbejdsplads. Se dog på de private sundhedsordninger på samme måde og stil eventuelt krav til de større private hospitaler om at være mere med til at uddanne den nødvendige arbejdskraft.

Hvis vi skal bevare og udvikle det danske velfærdssystem, så er vi nødt til at lægge vaneforestillingerne til side og lade det private og offentlige arbejde bedre sammen. Vi kan jo alligevel ikke undvære hinanden.

Tidligere klummer fra Stine Bosse:

Velkommen til FinansWatch