FinansWatch

Grønne investeringer er ikke sort eller hvidt

KLUMME: Der er en fare for, at komplekse problemstillinger inden for bæredygtige investeringer bliver forenklet i en grad, så det ikke tjener det formål, der egentlig var hensigten, skriver Jan Eggertsen fra T. Rowe Price i ny klumme på FinansWatch.

Foto: PR

På FN’s klimatopmøde i New York i slutningen af september skulle verdens lande, udviklingsbanker, private virksomheder, investorer og civilsamfundet udveksle konkrete løsninger på, hvordan vi kan hæve klimambitionerne.

På mødet meldte de danske pensionskasser ud, at de vil investere knap 350 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030. Den udmelding er endnu et eksempel på, at kapitalforvaltere, banker og pensionskasser stempler ind i klimadagsordnen. De store pengetanke kan sammen med NGO’er, politikere, virksomheder og helt almindelige danskere for alvor rykke noget i forhold til bæredygtighed – også kendt som ESG.

I takt med at den bæredygtige dagsorden breder sig, er det dog vigtigt at huske på, at det ikke altid er sort eller hvidt at investere grønt. Der er en fare for, at komplekse problemstillinger bliver forenklet i en grad, så det ikke tjener det formål, der egentlig var hensigten.

Den store synder

Et eksempel er plastik, der i øjeblikket bliver udråbt som en af de helt store miljøsyndere. Og det er ikke helt uden grund, for plasticforbruget er eksploderet. De seneste 50 år er det 20-doblet, og estimater peger på, at der nu er mere end 150 millioner ton plastic i oceanerne.

Fortsætter det, vil der i 2050 være mere plastic i havene end fisk. Læg så dertil at mellem 25-30 procent af alt plastic ender i naturen – udenfor affaldsbehandling og genanvendelsesanlæg.

Det er indiskutabelt, at der er et stort problem med plastic på land og i verdenshavene.

Diskussionen har til gengæld i høj grad udviklet sig til en entydig dagsorden, der peger på udfasning af plastic, som den eneste rigtige løsning. Og her hopper kæden af – for det er hverken rationelt eller realistisk på nuværende tidspunkt. For faktisk er der også en anden side af fortællingen om plastic, som ikke nyder samme store bevågenhed.

Plastic gavner også

Plastik har også en række gode egenskaber, der bidrager til at løse et andet stort miljø- og klimamæssigt problem f.eks. madspild.

Plastik er i mange tilfælde med til at forlænge holdbarheden på de fødevarer, vi pakker ind. Det betyder, at vi i mange tilfælde slipper for at smide det ud, vi ikke lige får spist i dag. Samtidig gør plastic også, at vi kan fragte fødevarer over længere afstande, uden de rådner og dermed ender som spildte ressourcer.

I andre sammenhænge bruges plastik som alternativ til tungere materialer – f.eks. i biler. Det gør køretøjer lettere, så de sparer brændstof, kører længere på literen og dermed udleder mindre CO2. Plastic bruges også i høj grad i byggeriet til f.eks. isolering, hvilket betyder, vi skal bruge mindre energi på at varme boligerne op.

Med andre ord plastic har altså en lang række gavnlige funktioner for miljø og klima.

Alternativerne

Heldigvis er vi nået langt med at udvikle erstatninger for plastic. Men heller ikke her er situationen sort eller hvid. For selvom bioplastic er baseret på plantematerialer og derfor ikke er afhængige af fossile brændstoffer, så har denne variant ulemper – også for miljøet.

Udover at holdbarheden i materialet ikke er så god som konventionel plastic, så kræver fremstillingen af bioplast f.eks. betydelige mængder af plantebaserede ressourcer. For at erstatte 3 pct. af det globale forbrug af konventionel plastic, kræver det hele 5 pct. af hele verdens majsproduktion.

Grøn investering kræver kendskab

Jeg vil gerne slå fast, at min pointe ikke er, at vi skal fortsætte med at bruge plastic i det nuværende omfang og glemme alle samvittighedskvaler. Eller at vi skal stoppe med at investere i mere miljøvenlige alternativer.

Men vi skal huske, at virkeligheden kan være mere nuanceret end debatten af og til afspejler, og det bør også vise sig i investorernes arbejde med bæredygtighed.

Som investorer skal man passe på med at træffe beslutninger på et forsimplet grundlag. Det kan være tilfældet, når investorerne vælger hele sektorer eller produktområder fra, frem for at se på de enkelte aktører eller selskaber. For ofte vil det være sådan, at få virksomheder i enkelte sektorer også er de, der udvikler brugbare alternativer eller løsninger på problemerne, som der er i den pågældende sektor.

Det kan sagtens give mening at vælge en sektor fra ud fra en klima- eller miljødagsorden, men så skal det gøres på baggrund af, at de enkelte selskaber ikke håndterer en miljø- eller klimamæssig problemstilling korrekt. Derfor bør investorernes tilgang til ESG være bottom-up og ikke top-down. For kun på den måde kan man sikre, at man investerer i de virksomheder der arbejder for at gøre en forskel i sin respektive sektor.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere