FinansWatch

Euroland – verdens bedste taberklub?

Klumme: Det er værd at tage et ekstra blik på Europa, som af mange har været dømt til evig stagnation. Men det er værd at bemærke, at euroland i øjeblikket vokser mindst lige så hurtigt som USA, hvis ikke hurtigere, skriver investeringsstrateg Bo Bejstrup Christensen.

Investeringsstrateg Bo Bejstrup Christensen. Foto: PR

Hvor mange job blev der skabt i USA i sidste måned? Over det sidste halve år? Siden det nuværende opsving startede i 2009? Mit gæt er, du har et rimeligt godt bud på de rigtige svar. Om ikke andet så fordi Trump råber højt om det på Twitter. Men mest af alt fordi der hver evig eneste måned – første fredag i måneden – dukker en rapport op med svar på netop de spørgsmål.

Men hvad nu hvis jeg stillede dig de samme spørgsmål for euroland? Kernen i den klub, nogle nu kalder for Taberklubben. Det euroland, som af mange var dømt til stagnation nærmest for evigt? Det euroland, hvis kriseramte lande aldrig ville kunne komme tilbage på benene inden for rammerne af den fælles møntunion? Den region som ingen – absolut ingen – ved deres fulde fem ville investere i? Svaret får du her – men lad mig løfte sløret for konklusionen allerede nu: Taberklubben vokser i skrivende stund mindst lige så hurtigt som USA - hvis ikke hurtigere.

Euroland skaber nu flere job end USA…

Svarene på de tre spørgsmål i indledningen er 222.000, næsten 1.1 million og over 16 millioner i henholdsvis den sidste måned, de seneste seks måneder samt siden beskæftigelsen bundede.

Enten hader eller elsker man den amerikanske arbejdsmarkedsrapport (jeg tilstår med det samme – jeg elsker den), for den bliver revideret (nogle gange til ukendelighed), den er mangelfuld grænsende til forvirrende, og tallene hopper og danser fra måned til måned. Men det er trods alt job, arbejdsløshed og lønninger vi taler om – mere håndgribelige fordele ved økonomisk vækst findes vel ikke?

Hvordan kan det så være, vi ikke snakker lige så meget om det samme for euroland, der samlet set har flere mennesker i beskæftigelse end USA – små 155 millioner ved udgangen af første kvartal mod 146 millioner i USA ved udgangen af andet kvartal.

Svaret findes givetvis i, at den europæiske rapport er kvartalsvis, kommer med større forsinkelse end i USA og typisk ikke gør jobskabelsen op i tusinder, men i procentvis vækst i forhold til seneste kvartal. For eksempel er en vækst på 0.4 pct. i 1. kvartal langt sværere at forholde sig til end de over 600.000 job, dette tal repræsenterer. Uanset årsag til manglende fokus er det gode nyheder – og det stopper ikke her.

…og opsvinget har varet i fire år

I alt er der nu skabt mere end 6 millioner job siden opsvinget startede i sommeren 2013, og arbejdsløsheden er reduceret med 4 millioner mennesker. Den forskel på 2 millioner mennesker dækker over en anden positiv udvikling – nemlig at flere arbejdsduelige borgere i euroland er strømmet ud på det europæiske arbejdsmarked siden 2007, mens de tilsvarende har forladt det amerikanske arbejdsmarked. Således er deltagelsesgraden (erhvervsfrekvensen vil nogle kalde det) steget med 1,5 procentpoint siden 2007, mens den er faldet med 3 procentpoint i USA.

Senest har de hårdtarbejdende statistikere i Eurostat revideret den overordnede økonomiske vækst op (igen) til knap 0,6 pct. i første kvartal svarende til en årlig rate lige under 2,5 pct. Og allervigtigst – ikke alene peger virksomhedernes beskæftigelsesforventninger på, at der blev skabt mindst lige så mange job i andet kvartal.

Tager vi et bredt kig på data i andet kvartal, peger de på, at væksten om noget er blevet endnu stærkere. Måske helt op til 3 pct. Aldrende, udfordrede og kriseramte euroland vokser altså på linje med det ellers så dynamiske USA. Hvad sker der?

Vi tager lige historien – én gang til

Historien er efterhånden blevet fortalt mange gange, men i store træk vokser euroland hurtigere end normalt fordi a) finanspolitikken ikke længere er vanvittig stram, b) Den Europæiske Centralbank træder på speederen for fuld styrke, c) banksystemet fungerer igen, d) vi gravede os ned i et dybt hul under krisen, hvilket gør det lettere at vokse, når modvinden aftager og e) den politiske tumult (nogle vil kalde det stupiditet) er aftaget.

Sidstnævnte skriver jeg ikke med let hånd givet den usikre geopolitiske situation. Men tager vi de rent økonomiske briller på, var det meget sværere at være virksomhedsleder dengang, vi dagligt diskuterede, hvorvidt euroen ville kollapse, og bankerne sagde nej, nærmest inden de havde løftet røret, og statsrenterne strøg til vejrs i Spanien og Italien. Og tager vi de positive briller på, kan vi måske ane lidt lys forude med Macron ved roret i Frankrig, og Merkel solidt plantet på kommandobroen i Tyskland.

Men der er lang vej endnu

Lægger vi det hele sammen, er der groft sagt tale om en genoplivning af den private sektor og dennes risikovillighed. Virksomhedernes investeringer stiger af den simple af årsag, at det er en fremragende idé. Og der er masser af ledige hænder på arbejdsmarkedet, hvilket holder lønvæksten nede og profitmarginerne oppe.

Således har virksomhedernes indtjening sat ny rekord nærmest kvartal for kvartal siden 2013 og er nu godt 10 pct. højere end umiddelbart før krisen i 2008/09. Men denne fremgang er også absolut nødvendig. Ovennævnte faktorer – usikkerhed, høje renter og begrænset adgang til finansiering – holdt investeringslysten tilbage, hvorfor nettoinvesteringerne i euroland har været tre procent eller lavere siden 2010. Det skal sammenlignes med cirka 6 pct. i snit før krisen i 2008/09. Og selvom arbejdsløsheden er faldende, er den stadig alt for høj – 15 millioner mennesker i dag mod mindre end 13 millioner i snit fra 1995 til 2007 og så lavt som 11 millioner i 2007.

Tag ikke fejl – vi har masser af økonomiske og politiske udfordringer foran os, men vi er på vej i den rigtige retning. Kan og vil det fortsætte?

Heldigvis fortsætter det – længe endnu…

Ja! Og i den grad. Væksten kommer uundgåeligt ned i gear, idet vi ganske enkelt ikke kan vokse så meget over trend i længere tid. Men den vil stadig være stærk, netop fordi vi skal indhente så meget tabt terræn. Vi skal ikke bekymre os om finanspolitikken, de offentlige underskud er under kontrol, og politikerne har lært af fejltagelserne – ej heller banksystemet, som i dag er bedre kapitaliseret og bedre reguleret.

Sidstnævnte - senest illustreret i Spanien med en lynhurtig overtagelse af en skrantende bank - ligesom vi langt om længe har taget fat om roden til Italiens udfordringer – den manglende rekapitalisering af bankerne.

Og inden du ryger op i det røde felt over, at Italien nu bruger skatteydernes penge til at stabilisere banksystemet, så husk på, at lande som Tyskland og Frankrig smed milliarder af euro efter deres banker umiddelbart efter krisen i 2008/09, mens Italien brugte næsten ingenting, fordi en vis italiensk centralbankchef og hans kollegaer havde forhindret italienske banker i at lave samme dumheder som de tyske.

Ser vi derfor bort fra de geopolitiske udfordringer – og lad mig her blot minde om, vi trods alt har levet med den slags en del år – er den primære bekymring efter min mening, om ECB flytter foden fra speederen for tidligt.

…og det sætter ECB selvfølgelig ikke en stopper for

Men det gør ECB selvfølgelig ikke. Ikke alene betyder den høje arbejdsløshed, at det underliggende inflationære pres – ECB's primære målsætning – er begrænset. Men ligesom i USA for tre år siden, er der en masse ledig "skygge" kapacitet i på det europæiske arbejdsmarked. Herunder hører blandt andet, at mange af de til dato skabte job – op mod en tredjedel – er ansættelser på midlertidige kontrakter og en fjerdedel er deltidsjob. Disse mennesker beder om fast- og fuldtidsansættelse, før de beder om mere i løn. Det betyder både, at løninflationen forbliver lav – til gavn for beskæftigelsen – og at ECB ikke skal bekymre sig om forbrugerprisinflationen før om tidligst tre år.

Så selvom ECB pt. står med en kommunikativ udfordring i form af en nedskalering af obligationsopkøbene i 2018, forbliver pengepolitikken lempelig i lang tid endnu. Det betyder fortsat lave renter og adgang til finansiering. Væksten forbliver derfor pæn – omkring 2 pct. - længe endnu. Hvad kan vi bruge det til?

Behold dine europæiske aktier

Det kan vi bruge til meget. Vi er pt. midt i en global vækstafmatning anført af Kina og USA. Samtidig skal den amerikanske centralbank stadig forklare et skeptisk marked, at man fortsætter opstramningen af pengepolitikken. Det betyder, der ikke er grund til at være overvægtet i risikable aktiver lige nu, om end du bestemt heller ikke skal være undervægtet. Læs mere om dette i min forrige klumme Hæver Fed til 5 pct?

Den lempelige pengepolitik i euroområdet samt de stærke balancer – de mere risikable udstedere af virksomhedsobligationer har den laveste gældsætning siden 2007 og robust likviditetsgenerering – holder renterne på såvel stats- som virksomhedsobligationer lave og stabile.

Kontinentaleuropa er dog stadig den mest interessante region i øjeblikket inden for globale aktier med mulighed for god vækst i omsætningen samt fornuftige marginer. Se efter selskaber (gerne små), som nyder godt af den indenlandske efterspørgsel, de gunstige finansieringsforhold, og som ikke rammes hårdt af en stærkere euro. Sidstnævnte er nemlig så småt ved at bunde ud. Mere om det en anden dag. Indtil videre skal vi bare nyde, at euroland er tilbage på vækstsporet. Hvem ved – måske vi endda en dag vil kalde det for vinderklubben?

Læs også Bo Bejstrup Christensens to forrige klummer:

Hæver Fed til 5 pct?

Det er tid til at sælge aktier

 

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere