FinansWatch

Norges oliefond er på milliardindkøb i Berlin

Den norske oliefond skyder 3,2 mia. kr. i den tyske mediekoncern Axel Springers nye hovedsæde i Berlin.

Norges oliefond har lagt 425 mio. euro - 3,2 mia. kr. - for at købe den stadig ufærdige Axel Springer Campus i Berlin.

Det skriver oliefonden på sin hjemmeside.

"Norges Bank Real Estate Management har indvilget i at betale 425 mio. euro ved færdiggørelsen af bygningen i en "sale and lease back" handel," skriver Norges oliefond.

Norges Bank Real Estate Management er en del af Norges Bank Investment Management, der står for den opertive forvaltning af oliefonden.

Under sådan en aftale ejer Norges oliefond nu bygningen, men lejer den tilbage til Axel Springer.

Axel Springer er en af Tysklands og Europas største mediekoncerner. Koncernen udgiver mere end 100 aviser Europa over og har mere end 15.000 ansatte.

Bygningen skal være Acel Springers nye hovedsæde og ligger centralt i Berlin i et område tæt ved Check Point Charlie, hvor Berlin-muren tidligere løb.

Den store bygning, der vil være på mere end 52.000 kvadratmeter, er tegnet af arkitekthuset OMA. Bygningen skal efter planen stå færdig i 2019.

Den danske tegnestue BIG var langt fremme i opløbet om at vinde buddet.

 

/ritzau

Forsiden lige nu

Tryg vil investere 674 millioner i ejendomsfonde

En række større ejendomssalg reducerer værdien af Trygs investeringsejendomme med én mia. kr., men forsikringskoncernen er parat med nye investeringer i 2018, fremgår det af årsregnskabet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere