Flere fonde har fået rabat på statsups via statslige lån

Venturefonden Seed Capital står ikke alene om at bruge af statslige midler til at opnå ejerandele i attraktive opstartsvirksomheder. Ti fonde har nemlig benyttet sig af statens iværksætterlån, de såkaldte syndikeringslån, fra Vækstfonden til at skaffe sig billig afgang i succesfonde virksomheder. Det skriver Børsen.
Fondene – der tæller Northzone, Northcap og Sunstone – har bygget optioner ovenpå statens lån, hvilket har givet dem særlig adgang til anparter i opstartsvirksomheder, hvis de udvikler sig positivt. Tidligere partner i Northzone, Gregers Kronborg, har haft muligheden for at benytte denne metode, men tager afstand fra det.
"Jeg har tre gange brugt syndikeringslån i Northzone og eget regi, og har som princip valgt ikke at bede om ret til at kunne konvertere lånet til anparter. Jeg syntes simpelthen ikke, det var fair at bruge offentlige penge – det vil sige også iværksætterens, dennes families, og andres skattepenge – på at begunstige mig og Northzone i det omfang," siger Gregers Kronborg til Børsen.
I perioden 2011 til 2015 blev ti venturefonde godkendt som partnerne til Vækstfonden med brug af de såkaldte syndikeringslån. Det er dog ifølge Børsen uklart, hvor mange gange optionerne blev udnyttet.