FinansWatch

Danske investorer med i milliardstor kapitalfond på opkøbsjagt

Nykredit, Danica, AP Pension og Spar Nord er blandt investorerne hos kapitalfonden Erhvervsinvest, der rejser sin hidtil største fond på 1,5 mia. kr. Planen er at investere i danske selskaber. Det skriver Børsen.

Danica Pension er denne gang med i Erhvervsinvests nye fond på 1,5 mia. kr. Foto: PR/Danica

Der er knap 1,5 mia. kr. i pengetanken hos den danske kapitalfond, Erhvervsinvest, der nu går på opkøbsjagt blandt danske selskaber. Det skriver Børsen.

Erhvervsinvest åbnede sin første fond i 2004 på 273 mio. kr. og siden har den via tre fonde investeret i bl.a. mineralvirksomheden Damolin og isproducenten Mejerigaarden.

Blandt investorerne er Nykredit, Spar Nord og AP Pension, der alle har været med fra start, mens Danica Pension og den norske fond Agentum nu også kommet med.

Ifølge kapitalfondens ledende partner Thomas Marstrand er planen at investere i 12-14 mindre og mellemstore danske virksomheder. Der investeres typisk i virksomheder med en omsætning på mellem 50 og 500 mio. kr., og sådan bliver det også med den nye fond, selvom den er 60 pct. større end den foregående.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere