FinansWatch

Flere og flere udenlandske investorer sætter penge i danske ejendomme

På blot fem år har de udenlandske investorer forhøjet deres investeringer i danske ejendomme med knap 20 mia. kr.

Her ses den norske milliardær Petter Stordalen, der har investeret mange millioner i danske ejendomme inden for det sidste år.

De danske ejendomme er i høj kurs i udlandet for tiden, og salget til udlændinge ligger på det højeste i mange år.

Det skriver DR, der har lavet en kortlægning af markedet.

Knap hvert tredje af de største ejendomsselskaber i Danmark er ejet af udenlandske ejendomsselskaber, pensionskasser eller investorer. Og i 2014 stod udenlandske selskaber for 40 cpt. af alle ejendomsopkøb i Danmark, ifølge en undersøgelse fra mæglervirksomheden Red Property.

"Vi ser en klar tendens til, at ejendomsmarkedet i Danmark er blevet en del af et globalt marked. Tidligere har det været meget lokalt, hvor stort set kun danskere investerede," siger Claus Bælum, partner hos Red Property, til DR.

På blot frem år er de udenlandske købere gået fra at bruge 4 mia. kr. på danske ejendomme til at bruge 26 mia. kr. i 2016. Og det skyldes ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at investorerne ser Danmark som et roligt land, hvor der er grobund for en god investering pga. gode afkast og politisk ro.

Det er primært investorer fra Sverige og Tyskland, der køber op i de danske ejendomme, men også både engelske, amerikanske og norske investorer har fået øjnene op for Danmark.

Senest har den prominente norske milliardær Petter Stordalen gjort sig bemærket med købet af flere hoteller i både København og Aarhus.

Denne artikel er leveret af vores søstersite, EjendomsWatch.

 

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere