Kurator rejser krav mod Hesalights topledelse

Fire topfolk i konkursramte Hesalight mødes med krav om erstatning. Kuratorerne i konkursboet mener, at de står bag handlinger, der har ført til tab. Det skriver Børsen.
Foto: Carsten Bundgaard.
Foto: Carsten Bundgaard.

Kuratorerne fra Bruun & Hjejle rejser et krav om erstatning mod den tidligere ledelse bestående af topchef og hovedejer Lars Nørholt, medejer Martin Kent Nielsen, formand og medejer Lars Jørgensen samt bestyrelsesmedlem Niels Mikkelsen, der er tidligere topchef i IC Companys. Det skriver Børsen.

Ifølge Børsens oplysninger mener kuratorerne, at de fire står bag dispositioner, der har kostet en investorkreds, som bl.a. tæller Pensam, Danske Capital, Pensiondanmark og Ikea, ca. 750 mio. kr.

"Jeg har blot siddet i bestyrelsen i seks måneder og har nu mine advokater til at kigge på kravet," siger Niels Mikkelsen til Børsen, mens de tre andre ikke er vendt tilbage på avisens henvendelser.

Heller ikke Henrik Selchau Poulsen, partner hos advokatselskabet Bruun & Hjejle og ledende kurator i konkursboet efter Hesalight, har ønsket at kommentere sagen.

I en sideartikel skriver Børsen desuden, at kuratorerne vil undersøge, om der også skal rejses krav mod Hesalights revisor, Frank Bergmann Hansen, og Dansk OTC, der hjalp selskabet med at hente ca. 600 mio. kr. i obligationslån.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også