FinansWatch

Hellerup Finans' konsulenthus udskyder børsplaner

Hellerup Consulting Group, der i øjeblikket er en tom børsskal, udskyder sine planer om at have et nyt prospekt klart inden for de næste par måneder.

Tidligere var planen, at et prospekt skulle være klar i første kvartal i år, men det er nu udskudt til et tidspunkt efter første kvartal, uden at det er defineret nærmere.

Hellerup Consulting Group er oprindeligt resterne af håndboldklubben Viborg HK's børsnotering, og planen er, at selskabet skal være et konsulenthus, der vil være beskæftiget med udvikling af personale, ledere, organisationer og virksomheder.

"Selskabet kan pt. ikke præcisere tidspunktet for offentliggørelse nærmere, men vil informere markedet, når en mere præcis tidshorisont foreligger," skriver Hellerup Consulting Group i en fondsbørsmeddelelse.

Selskabet meddeler desuden, at nuværende direktør Michael B. Friis stopper i sit job. Hans post bliver overtaget af Jesper Gotfredsen, der i forvejen er bestyrelsesmedlem i selskabet.

Hellerup Consulting Group har Hellerup Finans' som storaktionær.

 

 

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Letland suspenderer korruptionsanklaget centralbankchef

Den korruptionsanklagede lettiske centalbankchef, Ilmārs Rimšēvičs, er blevet suspenderet fra sin post. Der er desuden kaldt en vikar ind til det næste møde i ECB's styrende råd, hvor Rimšēvičs også har en plads.

BRF henter størstedelen af lån til private som bankboliglån

Boligejerne i Jyske Bank-koncernen vælger i langt højere grad bankboliglån end de traditionelle realkreditlån, fortæller BRF Kredits adm. direktør Carsten Tirsbæk Madsen. Fremadrettet ventes udlånsvæksten at aftage, dog med fortsat størst vækst i belåning af ejerboliger - også selvom der ikke kan hentes flere lån i Totalkredit.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere