FinansWatch

Nordnet skærper regler for kundernes aktiedebat

Nordnet skriver i nye brugervilkår, at brugere ikke må skrive konkrete investeringsanbefalinger på selskabets sociale medie Shareville. Nordnet afviser, at de nye regler har relation til nylig påtale fra Finanstilynet til investor om samme emne.

Brugere på Nordnets eget sociale medie, Shareville, må ikke give personlige anbefalinger om aktier, fremgår det ifølge nye vilkår. | Foto: PR/ Nordnet

Børsmægleren Nordnet har strammet vilkårene for brugerne på sit sociale medie Shareville, der har mere end 300.000 brugere med interesse for investeringer.

Shareville er et sociale medie, hvor brugerne kan følge andre investorers porteføljer og opslag samt debattere aktier.

I de nye vilkår fremgår det blandt andet, at brugernes opslag ikke må have et indhold, at de udgør anbefalinger eller råd i forehold til en investeringsstrategi, medmindre man har fået en tilladelse fra Shareville.

”Brugeren forpligter sig til at ikke give personlige anbefalinger til andre brugere, dvs. anbefalinger, som andre brugere kan opfatte som egnede i forhold til deres personlige forhold og situation vedrørende investeringer i finansielle instrumenter,” fremgår det af vilkårene.

Der står for eksempel, at indlæg, hvor der er direkte anbefalinger, ikke er tilladt - herunder konkrete anbefalinger som ”køb” eller ”sælg”.

Finanstilsynet har i september givet en påtale til en investor for at dele aktieanbefalinger i en Facebook-gruppe, som ifølge tilsynet var et brud på reglerne om investeringsanbefalinger i markedsmisbrugsforordningen.

Nordnets kommunikationschef, Lene Nording-Grooss, oplyser, at de nye brugervilkår fra Nordnet har været gældende siden 1. september og ikke har nogen relation til den nylige påtale.

”Opdatering af vilkårene for brug af Shareville er et led i vores løbende opdateringer og har intet at gøre med den konkrete sag, du nævner. Vi udsendte information til vores kunder om de ændrede vilkår den 1. september 2022, hvilket er før, den pågældende sag kom frem,” siger hun i en skriftlig kommentar.

Investor får påtale for aktieanbefalinger i Facebook-gruppe

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs