FinansWatch

Jyske Invest skærper kommunikation efter kritik

Kritikken haglede ned over Jyske Invest, da det blev beskrevet, at kul-, olie- og gasvirksomheder figurerer i fonden bæredygtige aktier. Nu ændrer investeringsforeningen sin kommunikation, men ikke praksis.

Olievirksomheder vil stadig være en del af porteføljen i fonden bæredygtige aktier hos Jyske Invest. | Foto: Jacob Ehrbahn

Påstande om greenwashing mødte Jyske Invest, da det , at fonden med navnet bæredygtige aktier rummer investeringer i bl.a. kul, olie og gas.

Og nu ændrer Jyske Invest så sin kommunikation. Det skriver erhvervsmediet Børsen Pro.

Fremover vil Jyske Invest klargøre, hvilke fonde der ikke indeholder investeringer i kul, olie- og gas-selskaber. Selskaber uden disse investeringer vil få betegnelsen sri, der står for socially responsible investing. Fonden bæredygtige aktier vil fortsat rumme investeringer i ”sorte virksomheder”.

“Politikken er den samme, men vi har ændret formuleringen, så relationen til den aktivitetsbaserede screening og til SRI-navngivningen er blevet tydeligere,” skriver direktør for Jyske Invest, Jan Houmann, i en e-mail til Børsen.

Tilbage i april kaldte professor i finansering ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, det i Børsen for netop greenwashing, at Jyske Invest sælger sorte aktier i en fond, der bærer navnet bæredygtige aktier.

Samme budskab havde bestyrelsesformand i Dansk Aktionærforening, Mette Reissmann.

”Det nytter ikke noget, at man får forbrugerne til at tænke, at her kan mine penge gøre godt, og så er det alligevel bare greenwashing, som Jyske Invest er ude i. Så bliver man som forbruger skuffet, og man kommer ikke tilbage igen,” sagde hun.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs