FinansWatch

SEC-chef møder kritik fra Republikanere: Vil have styr på markederne

Der skal bedre styr på de finansielle markeder i USA, mener Gary Gensler, som er chef for SEC i USA. Nu møder han kritik fra Republikanerne.

New York Stock Exchange ligger på Wall Street. | Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Chefen for de amerikanske børsmyndigheder, SEC, vil have styr på markederne i USA - heriblandt kryptovalutaer, som han beskriver som "det vilde vesten", og "meme-aktier".

Republikanerne i Senatet kritiserer overvejelserne, der vil begrænse innovation, øge investoromkostninger og indblander problematikker som klimaforandring og diversitet på arbejdsmarkedet, som ikke menes at høre til blandt SEC's prioriteter.

Det skriver Bloomberg News.

Gary Gensler, der er chef for SEC, har gjort sig upopulær blandt Republikanerne, efter at han tirsdag ved en afhøring klargjorde, hvordan de amerikanske markeder bør reguleres.

En af prioriteterne er markedet for kryptovalutaer, der af SEC-chefen kaldes for "det vilde vesten". Sidste uge offentliggjorde Coinbase, at SEC har truet med at sagsøge selskabet, hvis kryptobørsen lancerer et investeringsprodukt, der vil tillade kunderne at forrente udlån på kryptovalutaer til andre.

Samtidig kom det frem, at børsmyndigheden snart er klar med en analyse af meme-aktien Gamestops voldsomme kursridt i januar.

De nye indgreb kommer, en måneds tid efter at SEC over for mediet Barrons indikerede, at den overvejede at forbyde "payment for order flow" - en praksis, hvor platformene mod betaling sender deres kunders ordre til en tredjepart, der gennemfører transaktionen, frem for at sende ordren direkte til den givne børs.

Ved afhøringen blev Gary Gensler kritiseret af republikanske medlemmer af bankkomitéen for at inddrage personlige holdninger i reguleringen af markederne.

Finfluencere bekymrer Norges bankfolk: I Danmark ænses de næsten ikke

Robinhoods børsnotering giver medvind til danskstiftet handelsplatform 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs