FinansWatch

Bitcoins svækkelse fortsætter efter El Salvadors tiltag

El Salvadors lovliggørelse af bitcoin såvel som truslen om en amerikansk retssag mod kryptobørsen Coinbase Global trækker valutaen ned.

Foto: MARVIN RECINOS/AFP / AFP

Bitcoin svækkes fortsat onsdag mod dollar, efter El Salvadors udrulning af valutaen som lovligt betalingsmiddel.

Også truslen om en amerikanske retssag mod kryptobørsen Coinbase Global vejer tungt onsdag, hvor bitcoin falder 1,5 pct. overfor dollar til 46.119.31 dollar efter en svækkelse på 9,9 pct. torsdag.

Den amerikanske Securities and Exchange Commission har oplyst, at den vil sagsøge Coinbase, hvis kryptobørsen fortsætter med lanceringen af sit rentebærende låne-produkt til kryptoaktiver, skriver Reuters.

Coinbase oplyser ifølge nyhedsbureauet, at børsen ville udsætte lanceringen til oktober.

Aktierne i Coinbase falder 3,3 pct. i middagshandlen.

Tirsdag var det tekniske problemer i forbindelse med lanceringen af betalingsappen, Chivo, der fik kursen på bitcoin til at falde hele 17 pct. til 43.119 dollar. Prisen på kryptovalutaen blev genoprettet en smule op ad dagen.

"Faldet understregede vanskeligheden ved at forsøge at beskytte værdien af bitcoin som sin egen valuta," siger Nana Otsuki, cheføkonom i Monex Securities, til Reuters.

Flere analytikere siger, at El Salvadors tiltag viser, at kryptovalutaer er kommet for at blive, men som enhver nyskabelse vil det blive en vanskelig fødsel, da valutaens volatilitet skal løses, skriver Reuters.

El Salvador er det første land i verden til at gøre bitcoin til et lovligt betalingsmiddel. Et valg, der blandt økonomer og internationale finansielle organisationer er blevet kritiseret.

Regeringens plan er, at alle virksomheder i El Salvador, skal kunne tage mod bitcoin som betalingsmiddel.

Ifølge Financial Times, støttes planen af en statsfond på 150 mio. dollar. Et beløb, som mange økonomer ifølge avisen, ikke mener vil være stor nok til at håndtere de risici, der skabes ved at tillade skattebetalinger i kryptovalutaen bitcoin

 

Britisk finanskoncern spår værdifordobling for bitcoin

Bitcoin som betalingsmiddel i El Salvador fører til fald i prisen

El Salvador gør tirsdag bitcoin til national valuta 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs