FinansWatch

Biden udskyder Trumps forbud mod investeringer i kinesiske selskaber

Retningslinjerne ventes at være på plads inden 11. juni og skal forsøge at skabe sikkerhed på aktiemarkederne over, hvilke selskaber der bliver sortlistet for nye investeringer.

Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181

Joe Bidens administration planlægger at udskyde et forbud mod nye investeringer i kinesiske selskaber med relation til det kinesiske militær, som den tidligere præsident Donald Trump fik indført i november sidste år. Det sker, mens der bliver udarbejdet nye retningslinjer, som skal opklare præcist hvilke regler, der kommer til at gælde.

Det skriver Bloomberg News.

Retningslinjerne ventes at være på plads inden 11. juni og skal forsøge at skabe sikkerhed på aktiemarkederne over, hvilke selskaber der bliver sortlistet for nye investeringer. Der var nemlig stor forvirring på Wall Street, da Donald Trump underskrev forbuddet, da der var uklarhed over, hvorvidt det også gjaldt datterselskaber eller virksomheder med samme navn som dem på den sorte liste.

Af Trumps liste fremgik blandt andet teleselskaber som China Mobile, China Telecom og China Unicom Hong Kong, der alle blev fjernet fra den amerikanske aktiehandel i januar. Ifølge Bloomberg News vil Biden-administrationen evaluere listen, men det er ifølge mediet uvist, om der vil komme ændringer.

Mere fra FinansWatch

Banker frygter hvidvasksager med betalingsinstitutter i folden

Det er vanskeligt at navigere mellem betalingsloven og hvidvaskloven. Sådan lyder det fra Sydbank i kølvandet på en ny afgørelse om, at banken har brudt betalingsloven ved at afvise betalingsinstitut. Vejledning fra myndigheder er ikke nok, mener Gert Jonassen, adm. direktør i Al Bank. Styrelse ser ingen regelkollision.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs