FinansWatch

SF parkerer plan om indgreb mod aktieshorting

SF's erhvervsordfører meldte sig i sidste uge klar til at kigge på indgreb mod aktieshorting, men nu er meldingen i stedet, at man "lader det ligge for nu".

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

SF trækker nu stikket på kampen mod aktieshorting, inden den rigtig kom i gang.

Efter først at have stillet spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup (S) om, hvorvidt han ville "tage initiativer i Danmark eller via EU" mod aktieshorting, meldte SF's erhvervsordfører Theresa Berg Andersen sig klar til at arbejde på indbreg mod aktieshorting.

"Min umiddelbare tanke er, at vi skal arbejde videre med det her, og mit formål er at gribe ind mod den her slags handler," sagde hun i sidste uge til FinansWatch.

I dag er meldingen dog anderledes fra Theresa Berg Andersen.

"Vi lader den ligge for nu. Der er alt for mange forhandlinger og forslag, der skal behandles inden sommer," skriver hun i en sms til FinansWatch.

Hun tilføjer, at hun ikke ved, om det er planen at arbejde videre på et lovforslag mod aktieshorting efter sommeren.

Anledningen til spørgsmålet fra Theresa Berg Andersen til erhvervsministeren var den såkaldte Gamestop-sag, hvor en række hedgefonde havde shortet aktien for at kunne lukrere på et kursfald. Det endte dog med det modsatte, idet en gruppe brugere på det sociale medie Reddit gik sammen om at købe op i aktien, hvilket fik dens kurs til at sige voldsomt i værdi.

Klumme: Shortselling er ikke en forbrydelse mod markedet - det er en gevinst

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs