FinansWatch

Blackrock kommer stærkere ud af fjerde kvartal end ventet

Ledelsen i Blackrock regner med at anmode bestyrelsen om grønt lys til at hæve udbyttet.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Verdens største kapitalforvalter Blackrock er kommet bedre ud af fjerde kvartal end ventet og kan bryste sig af endnu en rekord.

Finanskoncernens justerede indtjening per aktie lander i kvartalet på 10,18 dollar per aktie mod en forventning blandt analytikerne om 9,19 dollar, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Det er en stigning på 22 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, hvor den justerede indtjening per aktie var 8,34 dollar.

Samtidig er de samlede aktiver under forvaltning løbet op i 8680 mia. dollar, hvilket også er højere end de 8510 mia. dollar, som analytikerne havde ventet.

Det er dermed andet kvartal i træk, at Blackrocks aktiver under forvaltninger sætter rekord, skriver Bloomberg.

"Vi begynder 2021 velpositioneret og har i sinde at fortsætte med at investere i vores forretning for at drive langsigtet vækst, siger Laurence D. Fink," bestyrelsesformand og topchef i Blackrock, i en meddelelse.

Senere i januar vil Blackrock-ledelsen anmode bestyrelsen om godkendelse til at hæve udbyttet for første kvartal.

Aktien bliver sendt op med 1,3 pct. i det amerikanske formarked.

ETF-udbyders aktiver voksede i 2020

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere