FinansWatch

Goldman Sachs vinder investeringsopgave hos LD

Goldman Sachs har vundet et EU-udbud og skal fra foråret investere de første 1,5 mia. kr. af ny aftale for LD Fonde.

LD Fondes domicil på Frederiksberg. Foto: PR/LD Fonde

Den internationale investeringsbank Goldman Sachs har vundet en forvaltningsopgave hos LD Fonde mod 18 andre investeringshuse i et EU-udbud, fremgår det af en pressemeddelelse. Det skal ske ud fra en såkaldt smart beta-strategi.

Det er blandt andet muligheden for at levere en "dokumenteret og akademisk underbygget strategi" i form af porteføljekonstruktion, der er transparent og forståelig ud fra definerede faktorer, som førte til sejren.

”Det spiller en stor rolle, at teamet bag Goldman Sachs har arbejdet med den strategi siden 2009 og kan fremvise robust og stabil faktoreksponering. Og der er et stærkt organisatorisk og teknologisk set-up omkring investeringsteamet”, siger Charlotte Mark, finansdirektør i LD Fonde, i meddelelsen.

Konkret drejer det sig om forvaltning af 1,5 mia. kr. af de indefrosne feriepenge. Det ventes dog forøget over det nærmeste stykke tid, i takt med at midlerne i den nye fond Lønmodtagernes Feriemidler skal investeres.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere