FinansWatch

Tidligere medarbejdere skal interviewes i kulegravning af bilagsrod i Nordic Eye

En uvildig granskningsmand udpeget af FSR skal nu endevende regnskaber og bilag og interviewe tidligere medarbejdere i venturefonden Nordic Eye for at komme til bunds i beskyldningerne om blandt andet medstifter Peter Warnøes bilagsrod.

Foto: Jonas Olufson

I kølvandet på beskyldninger om Peter Warnøes bilagsfusk i Nordic Eye skal en granskningsmand udpeget af revisorernes brancheorganisation FSR nu endevende forholdene i venturefonden. Det skriver Berlingske.

Ledelsen nåede kort før jul til enighed om at få en uafhængig granskning af selskabet, som administrerer over 350 mio. kr. for 170 investorer. Ifølge Berlingske, som har fået indsigt i undersøgelsens temaer, vil granskningsmanden foruden at dykke ned i bilag og regnskaber også interviewe tidligere medarbejdere for at komme til bunds i anklagerne om rod i bilagene under tidligere adm. direktør Peter Warnøe.

Et centralt spørgsmål bliver ifølge mediet, om Nordic Eye Management har afholdt private omkostninger på vegne af de ledende medlemmer, og om selskabet har foretaget uretmæssige udbetalinger til konsulenter såvel som medlemmer af ledelsen.

Beslutningen om at igangsætte den uvildige undersøgelse kommer i forlængelse af de beskyldninger om blandt andet bilagsfusk, som Peter Warnøes nevø, Joakim Warnøe, ifølge Børsen sendte til ledelsen, bestyrelsen og investorerne i Nordic Eye i starten af december baseret på stikprøver af selskabets bilag.

Som tidligere beskrevet af FinansWatch indeholder brevet konkrete anklager om aflevering af falske bilag til betaling af private udgifter på venturefondens regning samt salg af kunst ejet af Peter Warnøe til Nordic Eye uden om bestyrelsen.

"Det her bør på ingen måde fejes ind under gulvtæppet," lød det ifølge Børsen i brevet fra Joakim Warnøe, som har valgt at fratræde sin stilling i Nordic Eye.

En række af Peter Warnøes partnere forlod også venturefonden, da det tidligere i år kom frem, at Warnøe blandt andet har brudt selskabsloven ved at optage ulovlige lån i egne selskaber. Flere investorer har tilsvarende udtrykt utilfredshed med medstifteren.

Op til den ekstraordinære generalforsamling i Nordic Eye før jul oplyste Peter Warnøe, at han har tilbagebetalt 50.000 kroner, og at kunsthandlen til omkring 400.000 kr. er gået tilbage.

Nordic Eye-opgør spidser til: Warnøe kæmper for overlevelsen i fonden

Kryptofirma ønsker ikke balladeramt medejer i bestyrelsen

Peter Warnøe beskyldes for omfattende bilagsfusk

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere