FinansWatch

Peter Warnøe beskyldes for omfattende bilagsfusk

I en skriftlig redegørelse beskylder bestyrelsesmedlem i Nordic Eye selskabets adm. direktør, Peter Warnøe, for at fuske med bilag og sælge vuenturefonden kunst uden om bestyrelsen. Peter Warnøe er uforstående over for flere af bilagene, men er klar til at tilbagebetale penge, han eventuelt uberettiget måtte have trukket ud af selskabet.

Peter Warnøe, adm. direktør i Nordic Eye. Foto: Jonas Olufson

Peter Warnøe, adm. direktør i venturefonden Nordic Eye, beskyldes i et brev for at aflevere falske bilag til betale private udgifter på venturefondens regning og for at have solgt kunst ejet af Peter Warnøe selv til Nordic Eye uden om bestyrelsen. Det skriver Børsen, der er i besiddelse af brevet.

Brevet indeholder flere konkrete eksempler og er skrevet af Joakim Warnøe, der er bestyrelsesmedlem i Nordic Eye og samtidig nevø til Peter Warnøe. På baggrund af de ting, som Joakim Warnøe har fundet frem til via stikprøver i bilagene, opfordrer han til, at Nordic Eye bliver gransket af en uvildig tredjepart.

"Det her bør på ingen måde fejes ind under gulvtæppet," skriver Joakim Warnøe ifølge Børsen i brevet, der er stilet til ledelsen, bestyrelsen og investor boardet i Nordic Eye. Han har valgt at fratræde sin stilling i selskabet.

Peter Warnøe forklarer i et skriftligt svar til Børsen, at han ikke har haft mulighed for at gennemgå de omtalte bilag, men at han er klar til at betale pengene tilbage, hvis det er nogen, han uberettiget har trukket ud af virksomheden. Han er dog "uforstående" over for flere af bilagene.

Topchef i Maj Invest trækker sig fra venturefond

Maj Invest-chef skyder penge i venturefond og skal åbne døre hos pensionsselskaber

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere