Han taler stadig hurtigt og længe og med sin sædvanlige smittende entusiasme, når emnet er de ekstremt aktive spekulanter, der i bund og grund har udgjort Saxo Banks væsentligste kilde til indtjening – og historisk også til væksten.
Men Kim Fournais har som enerådig CEO og med fuld opbakning fra aktionærkredsen endelig fået frie hænder til sin store vision: Adgangen til de finansielle markeder skal demokratiseres.
Den fremtidige vækst skal høstes ved at hæve antallet af kunder – helt almindelige opsparingskunder – markant. Selv om traderne stadig skal serviceres, er det masserne og ikke feinschmeckerne, Saxo Bank vil satse på i fremtiden. Det fortæller Kim Fournais i denne udgave af FW Podcast.
"Der er måske 10.000 til 50.000 gange flere investorer, end der er tradere. En gennemsnitlig dansk familie har 2 mio. kr. i pensionsopsparing. I Danmark er der altså omkring 4400 mia. kr. i alt. Det er mange penge. Og her er vi relevante, da vi er billige og har en fantastisk platform," fortæller Kim Fournais.
Men én ting er at sidde på et hjørnekontor og træffe beslutninger om fremtiden og strategien. Noget helt andet er forandringen, det kræver af bankens sejlivede image hos de selv samme investorer som en noget utraditionel bank, som nogle forbinder måske stadig mest Saxo Bank med et cykelhold.
Download og hør hele udsendelsen på iTunes , Spotify eller Google Podcast.
Du kan også lytte med i afspilleren her: