FinansWatch

Svanemærket håber på gennembrud i finanssektoren i år

Den nordiske mærkningsordning har taget de første skridt ind i den danske finanssektor. Nu er ambitionen for alvor at få udbredt ordningen, fortæller Svanemærke-chef i interview med FinansWatch.

Foto: Pressebillede Ecolabel

Det var længe før, man kunne spotte finansfolk i hobetal på Folkemødet rende rundt med de små farvede pins i alle 17 farver fra FN's verdensmål.

Og længe inden pensionskasser og andre finansielle virksomheder havde folk ansat – og i nogle tilfælde oprettet hele afdelinger – udelukkende med fokus på ansvarlige investeringer.

Året var 2001 og den nordiske mærkningsordning Miljømærkning Danmark, som står bag Svanemærket, var begyndt at kigge nærmere på at udvide produktporteføljen fra vaskepulver og printerpapir til den finansielle sektor.

Og selvom det kan være svært at forestille sig i dag, hvor bæredygtighed er ved at overtage pokalen for "mest hypede ord i finanssektoren" fra "disruption", så var tiden ikke moden til, at Svanen skulle indtage finanssektoren dengang i starten af 00'erne.

Hvis vi kom med en mærkningsordning dengang, ville den formentlig have ligget stille. Og derfor valgte vi at vente på, at markedet var modent

Karen Dahl Jensen, produktchef, Ecolabel

Sådan lyder det fra Karen Dahl Jensen, produktudviklingschef i Miljømærkning Danmark, da FinansWatch spørger hende, hvorfor mærkningsordningen først kastede sig over finanssektoren sidste år.

"Vi lavede faktisk det første forstudie i 2001, men dengang kom vi til den konklusion, at markedet ikke var klar, og værktøjerne til at lave sådan en ordning ikke var til stede. Hvis vi kom med en mærkningsordning dengang, ville den formentlig have ligget stille. Og derfor valgte vi at vente på, at markedet var modent – og værktøjerne mere effektive og styrbare," siger hun, da FinansWatch møder hende i toppen af en af de to ombyggede siloer i det Nordhavnskvarter med udsigt ud over byen, hvor mærkningsordningen holder til.

Sætter skub i sagerne

Svanemærket blev sidste år introduceret for danske investorer, da den danske andelskasse Merkur via sin hollandske samarbejdspartner Triodos fik de første svanemærkede investeringsprodukter på hylderne.

I sidste måned kom også Nykredit med på vognen og fik den første danskbaserede investeringsfond godkendt af Svanemærket.

Første danske kapitalforvalter bliver Svanemærket

Og med indlemmelsen af Nykredit i den lille kreds af svanemærkede finansielle virksomhed er der for alvor skabt interesse for mærkningsordningen i sektoren, fortæller Karen Dahl Jensen.

"Det er ikke sådan, at sektoren med ét har kastet sig ud i at blive svanemærket, men der har været mange positive spørgsmål og henvendelser. På de tilbagemeldinger, vi får, kan vi høre, at sektoren synes, vi har fat i de rigtige ting og har fået opstillet de rette parametre," siger hun.

I Finland og især i Sverige har Svanemærket allerede etableret sig og er blevet taget imod af blandt andre Handelsbanken, Swedbank og Skandia.

"Vi er i hele Norden oppe på 23 licenser, og vi regner med, at der kommer flere. Vi håber også, at svanemærkningen af en fond i en virksomhed som Nykredit kan sætte skub i sagerne," siger Karen Dahl Jensen

Hun håber derfor, at i år kan blive gennembrudsåret på det danske marked.

"2018 var året, hvor nogle af store kom ombord, og så håber vi selvfølgelig, at det hjælper med at få resten af sektoren gjort nysgerrig på Svanemærket."

Skal starte et sted

Giver man sig i kast med et samarbejde med den finansielle sektor, må man også berede sig på, at de kritiske røster råber lidt højere end på markedet for printerpapir.

Og det har da også været tilfældet for Svanemærket, som blandt andet af Verdens Skove har fået kritik for ikke at stille høje nok krav til, hvilke investeringer som kan blive certificeret med Svanen.

satte man barren alt for højt på alle punkter, ville man ikke få nogen i hus. Det handler om at være ambitiøs, men realistisk

Karen Dahl Jensen, produktchef, Ecolabel

"At stille fokus på ét enkelt krav ville være at forsimple situationen lidt. Vi har krav inden for ekskludering og inkludering og transparens og påvirkning, så vi har mange parametre med. Og satte man barren alt for højt på alle punkter, ville man ikke få nogen i hus. Det handler om at være ambitiøs, men realistisk," siger Karen Dahl Jensen og fortsætter:

"Så vi har sat barren, hvor de bedste kan opnå licensen, og derfor er man nødt til at se helhedsbilledet. Desuden er hele konceptet ved Svanemærket, at vi løbende justerer kriterierne. De nuværende kriterier gælder til 2020, hvor vi evaluerer, om vi skal skærpe dem. Og så skal alle med en eksisterende licens dokumentere, at de lever op til de nye krav."

Virvar af indeks forvirrer

Svanemærket er langt fra den eneste mærkningsordning eller det første forsøg på en indeksering af bæredygtighed inden for den finansielle sektor.

Både Nasdaq, Morningstar og en række andre virksomheder og platforme har deres egne bæredygtighedsindeks, og i EU bliver der også arbejdet for en fælles taksonomi om bæredygtighed inden for finans.

Kan du forstå, hvis man som forbruger efterhånden er lidt forvirret over alle de mærker og indekser, som måler bæredygtighed?

"Det kan jeg sagtens forstå. Vi henvender os til den almindelige dansker, og de er ikke nødvendigvis inde i alle de mærkningsordninger og indekser, som eksisterer inden for investeringsverdenen," siger Karen Dahl Jensen og fortsætter:

"93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent heraf ser efter mærket, når de vælger varer. Vi er derfor et værktøj, som er nemmere for folk at håndtere i denne sammenhæng, da vi er kendte og troværdige."

Pensionskasser vil have tænkt bæredygtighed ind i lønpakker

Etik ikke kun forbeholdt aktier: Sparinvest investerer i ansvarlige obligationer

Vi sætter flere sparepenge i virksomheder med samvittighed

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere