Startup vil øge andelen af investeret børneopsparing

Iværksætter Jacob Munk-Stander mener ikke, at forældre og børn får nok ud af mange års opsparing, når kun knap 30 pct. af børneopsparingerne i dag bliver investeret. Det skriver Finans.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Med startupvirksomheden Tobi vil Jacob Munk-Stander hjælpe forældre med at investere de penge, der er øremærket til børnenes opsparing, skriver Finans.

Selvom afkastet på investeringen er skattefrit, er kun 29 pct. af børneopsparingen i dag investeret ifølge tal fra Finanstilsynet og Danmarks Statistik, skriver mediet. Det vil Jacob Munk-Stander ændre på med sit selskab. Konceptet går ud på, at pengene, forældre og andre indbetaler et kontonummer, automatisk skal fordeles ud på konti som eksempelvis børneopsparing, aktiesparekonto og almindelige investeringskonti..

Ud fra en aftalt risikoprofil vil pengene herefter blive investeret af Tobi og tjenestens partnerbank. Jacob Munk-Stander går nu efter lande en aftale med en dansk partnerbank inden for nærmeste fremtid, skriver Finans.

"På den måde skal man ikke spekulere over skatten eller de løbende investeringer. Vi henvender os til de mange, der sparer op til alderdommen i et pensionsselskab uden selv at bruge tid på det. Hvorfor skal børneopsparing være mere kompliceret," siger Jacob Munk-Stander til Finans.

Flere store banker: Større indbetalinger til børneopsparingen er udeblevet

Politikerne hæver grænsen for børneopsparinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også