Ordfører vil regulere finanssektoren med tre nye tiltag

For at få en bæredygtig finanssektor er det nødvendigt at indføre nogle nye regler, mener SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen, der blandt andet plæderer for en finansskat.
Foto: SF
Foto: SF

Bankernes forskellige forretninger skal splittes op, der skal indføres en finansskat - den såkaldte Tobinskat - og så skal muligheden for at tilbagekøbe aktier og udbetale udbytte begrænses.

Det mener SF's finansordfører i en klumme i Politiken.

Eksempelvis mener hun, at aktietilbagekøb og udbetaling af udbytter kan bære præg af en kortsigtet horisont, hvor samfundet typisk har interesse i længere tidshorisonter. Tobinskatten skal indføres for at begrænse såkaldt front running, der er en måde at udnytte højfrekvenshandler på. Finansskatten, også kaldet FTT har været diskuteret i en række år, men er aldrig blevet vedtaget som fælleseuropæisk lov.

Slutteligt mener Lisbeth Bech Poulsen, at der er værdi i at opsplitte virksomheder, så man i fald af en krise kan lade de dårlige grene dø. Her fremhæver hun Danske Banks tab på irlandske forretninger i forbindelse med finanskrisen som et eksempel.

"Hvis man havde splittet bankerne op, ville man i højere grad kunne sige: Det er ærgerligt, så må den del af virksomheden gå ned," skriver Lisbeth Bech Poulsen.

Socialdemokratiet ændrer holdning og støtter nu finansskat

Kurtisering af London-banker kan begrave europæisk finansskat 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også