FinansWatch

ECB overvejer at forlænge og halvere obligationsopkøb næste år

Den Europæiske Centralbank overvejer at halvere det store opkøb af obligationer, som den foretager hver måned, til næste år. Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.

Foto: /ritzau/AP/Michael Probst

Det store opkøb af obligationer, der også kendes under den engelske forkortelse QE, er lige nu på 60 mia. euro om måneden. Og officielt er planen lige nu, at det afsluttes ved udgangen af i år. Men beslutningstagere i centralbanken drøfter nu, om de månedlige opkøb skal halveres fra januar 2018 og fortsætte i mindst ni måneder til, forlyder det.

En reduktion til opkøb på 30 mia. euro om måneden vil svare til det, som flere analytikere - blandt andre ABN Amro Bank og Bank of Merill Lynch - tidligere har indikeret, skriver Bloomberg.

Efter mere end to et halvt år med støtteopkøb for at gøre den europæiske økonomi mere robust, mener flere centralbankchefer, at den seneste tid med stabil vækst i euroområdet er grund nok til at slække på programmet. Andre mener derimod, at inflationen stadig ligger for lavt.

"Samlet ser det ud til, at tiden er inde til, at ECB træder et skridt tilbage. Selv nogle af de mere høgeagtige medlemmer af ECB's styrelsesråd forstår, at QE-programmet må skrues tilbage stille og roligt," siger Nick Kounis, økonom hos ABN Amro til Bloomberg.

Forsiden lige nu

Fem år gammel sender stadig syge i forsikringshul

På trods af at førtidspensionsreformen blev vedtaget i 2013, er der stadig kunder, der ikke kan få dækning for tab af erhvervsevne på trods af at have en sådan forsikring hos deres pensionsselskab.

Vækst-sparekasse bremser en smule op

Efter igen og igen at have brudt Finanstilsynets retningslinjer for udlånsvækst holder Dragsholm Sparekasse sig i 2017 lige akkurat inden for grænsen. Væksten er dog stadig markant, hvilket blandt andet skyldes overtagelsen af Refsnæs Sparekasse.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere