FinansWatch

Nordea-topchef efterlyser koordineret indsats mod hvidvask

Casper von Koskull, topchef i Nordea, siger blandt andre til Børsen, at finansbrancen bør gå sammen i et nordisk samarbejde om at bekæmpe hvidvask.

Casper von Koskull.

Det koster årligt bankerne store summer at sørge for, at de ikke bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering, og derfor bør bankerne gå sammen om at bekæmpe problemet.

Sådan lyder udmeldingen fra flere bankdirektører, herunder fra den nordiske storbank Nordeas topchef, Casper von Koskull, over for Børsen.

"Banker har indgået it-partnerskaber tidligere, men jeg tror også, at vi vil se branchesamarbejder på andre områder i fremtiden, f.eks. indenfor bekæmpelse af finansiel kriminalitet og cyberkriminalitet," siger han til avisen.

Han nævner blandt andet, at bankerne bør samarbejde om at leve op til kend din kunde-reglerne. Han ser således ingen konkurrencefordele i, at enkelte banker prøver at leve op til de regler så godt som muligt, skriver Børsen. Også den norske storbank DNB er positiv over for et samarbejde på tværs af bankerne.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere