FinansWatch

Handelsbanken er blevet mere positiv over for Danske Bank

Svenska Handelsbanken, også kendt som Handelsbanken og SHB, forventer, at Danske Banks indtægter og resultat stiger.

Handelsbanken (SHB) har løftet sit syn i en mere positiv retning for aktien i Danske Bank og hævet anbefalingen til "køb" fra "akkumuler".

"Af de nordiske storbanker er Danske Bank den bank med den laveste værdiansættelse," skriver SHB's Danske Bank-analytiker, Thomas Eskildsen, i et notat om banken.

SHB peger på, at aktien i banken handles til en lavere P/E (price/earning) end de andre banker i sektoren.

"Vi venter, at Danske Danske Banks indtægter og resultat vil stige, og vi ser desuden muligheder for højere prognoser i markedet, og det bør drive aktien yderlig frem," skriver Thomas Eskildsen.

At Danske Banks indtægter stiger i de kommende år, er blandt andet støttet af generelle bedringer i økonomien. SHB ser blandt andet en bedring i kreditkvaliteten, primært som følge af lysere udsigter i den danske økonomi, hvilket også gør livet lettere for landbrugskunderne som for eksempel mælke- og svineproducenter.

"Vi vurderer, at det langsigtede valutakurspotentiale er højt og hæver anbefalingen til "køb"," lyder det fra banken.

En aktie i Danske Bank stiger fredag morgen med 0,6 pct. til 251,50 kr.

Handelsbanken dropper omstridt lånekrav

SHB: Høj udlodning fra Sydbank trækker op i blødt regnskab

 

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere