FinansWatch

Prominent hedgefond-stjerne kritiserer bitcoin

Grundlægger af stor amerikansk hedgefond kan ikke se den store fidus i den digitale valuta.

Foto: /ritzau/AP/Rick Bowmer

Storinvestoren Ray Dalio, der er grundlægger af den amerikanske hedgefond Bridgewater, mener, at bitcoin befinder sig i en boble. Det er anden gang i denne måned, at bitcoin beskyldes for at være overvurderet.

Det skriver Dagens Industri.

"Du kan ikke foretage mange transaktioner med den. Den er ikke nem at bruge. Den er ikke egnet til at beholde og skabe værdi. Bitcoin er en yderst spekulativ valuta. Bitcoin er en boble," siger Ray Dalio til CNBC.

Ray Dalios udmeldinger kommer i kølvandet på Jamie Dimons fra JPMorgan og nobelprismodtageren Robert Shillers kritik af kryptovalutaen. Førstnævnte kalder endda bitcoin for direkte bedrageri.

Dog er det ikke alle, der er lige skeptiske over for bitcoin. Blandt andet har den kendte computerprogrammør og forretningsmand John McAfee forsvaret den digitale valuta.

"Du kalder bitcoin for bedrageri. Jeg handler med bitcoin, der koster 1000 dollar at skabe. Hvad koster det at fremstille en amerikansk dollar? Hvilken af disse er egentligt bedrageri," siger John McAfee i programmet Fast Money.

Forsiden lige nu

Avis: Minister vil lukke ATP-sag om skattenedslag

Seks års kamp for en pensioneret arkitekt med ATP om at få udbetalt skattenedslag er formentlig slut, efter skatteminister Karsten Lauritzen har besluttet at finde en afslutning på sagen. Det skriver Finans.

Regeringen varsler ændringer på lånemarkedet

I ny såkaldt forbrugerpolitisk strategi ytrer regeringen, at man ønsker at ophæve risikomærkningen af boliglån, mens det skal være lettere at finde lånetilbud. Derudover lægges der op til en bedre beskyttelse af forbrugere, som optager kviklån.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere