Truslen i finanssektoren hedder bigtech - ikke fintech

Stik imod, hvad flere måske gik og regnede med, er det ikke fintech, der er den største trussel for den globale finansielle sektor. Nej, det er derimod bigtech med giganter som Amazon, Google, Facebook og IBM.
Det skriver Dagbladet Børsen søndag på baggrund af en ny rapport fra World Economic Forum, WEF.
"Konkurrencelandskabet inden for banker og forsikring skabes i stigende grad af store teknologiselskaber, der tilbyder kritisk teknologi til sektoren, hvilket åbner døren til direkte konkurrence på et senere tidspunkt," skriver WEF.
Jesse McWaters, der har ledet studiet for WEF, siger til Børsen, at de finansielle institutioner er blevet mere afhængige af teknologiselskaber til de mest strategisk følsomme projekter.
Det er blandt andet inden for områderne cloud-løsninger, kunstig intelligens og big data, hvor finanssektoren bliver nødt til at hente hjælp hos teknologigiganterne.
Rapporten slår desuden fast, at i fintech-verdenen er man gode til at drive innovation, men knap så gode til at tage større markedsandele.
Ny fintech-aftale skal gavne danske startups
Relaterede artikler:
Ny fintech-aftale skal gavne danske startups
For abonnenter