FinansWatch

Nets køber finsk forretning

Den danske betalingskæmpe har overtaget en del af finske OP Financial Group (Opdateret).

Foto: Jens Dresling/Ritzau

Danske Nets har haft pengepungen fremme onsdag og købt en kundeportefølje af finske OP Financial Group.

Nets betaler 224 mio. kr. for finnernes merchant acquiring-forretning, hvilket vil sige den service, som erhvervskunder får, der giver dem mulighed for at acceptere kortbetalinger på salgssteder og online.

Det oplyser Nets i en børsmeddelelse.

OP Financial Group har i denne forretning omkring 15.000 kontrakter med virkomsheder med en underliggende omsætning på omkring 37 mia. kr. fra Visa- og Mastercard-transaktioner i Finland.

Foruden selve opkøbet indgår de to selskaber et ti-årigt strategisk partnerskab i Finland og Baltikum.

"Partnerskabet vil give OP's kunder en bredere palette af erhvervsbetalingsløsninger, mens Nets vil drage fordel af OP's stærke brand og distribution til kunder i Finland," står der i børsmeddelelsen, hvor det dog understreges, at de forskellige services vil komme ind under Nets-varemærke.

OP har i forvejen været kunde hos Nets i flere år, hvilket vil gøre gennemførelsen af aftalen nemmere, skriver Nets.

Selv om prisen lyder på 224 mio. kr., så betaler Nets i første omgang kun 179 mio. kr. og derefter op til 45 mio. kr. afhængigt af udviklingen i den købte forretning.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs