FinansWatch

Derfor stemte Fed-chef som den eneste imod en renteforhøjelse

Utilfredshed med en række nøgletal fik chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis til at stemme nej som den eneste ud af de ti mand store renteudvalg.

Neel Kashkari, chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Økonomiske data med få ændringer og et jobmarked, hvor der fortsat findes ledige ressourcer, er årsagen til, at Federal Reserve-chefen Neel Kashkari som den eneste var imod at hæve rente på denne uges rentemøde i den amerikanske centralbank.

"Jeg afveg, fordi de nøgledata, jeg ser på for at bedømme, hvor tæt vi er på at imødekomme vores dobbeltmål, overhovedet ikke har ændret sig særlig meget siden vores sidste møde," siger Kashkari, der er chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis, i en skriftlig udtalelse ifølge Bloomberg News.

"Vi lever fortsat ikke op til vores inflationsmål (på 2 pct., red.), og arbejdsmarkedet bliver fortsat løbende styrket, hvilket indikerer at der stadig er mulighed for, at beskæftigelsen kan stige," fortsætter han.

Kashkari mener, at Federal Reserve bør offentliggøre en detaljeret plan for, hvornår banken begynder at normalisere sin balance, før næste forhøjelse, for at advare om at de finansielle forhold kan blive strammet. Janet Yellen, centralbankens øverste chef, har fortalt, at Federal Reserve drøfter sin balanceopgørelse, men endnu ikke har truffet beslutninger på området.

Minneapolis-chefen har haft stemmeret i rentekomitéen siden årsskiftet.

De ni øvrige medlemmer af renteudvalget stemte for en forøgelse af renten på 0,25 pct.point.

/ritzau/FINANS

USA's centralbank hæver renten

Sydbank: Positivt når amerikansk centralbank hæver renten

Wall Street tjener firecifret milliardbeløb på Trump

 

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere