FinansWatch

Én bank skal stå for den største børsnotering nogensinde

New York-baserede bank skal sende olieselskabet Saudi Aramco på børsen.

Foto: SaudiAramco

Den New York-baserede investeringsbank Moelis er blevet udpeget som den eneste rådgiver til børsnoteringen af det statsejede saudiarabiske olieselskab Saudi Aramco.

Det skriver Financial Times.

Oliegiganten kan blive værdisat til op mod 2000 mia. dollar, eller 13.925 mia. kr., hvilket vil gøre Aramco til det mest værdifulde børsnoterede selskab i verden. 5 pct. af selskabet, potentielt 100 mia. dollar i værdi, vil blive udbudt næste år.

For Moelis er opgaven også en kæmpe sejr. Den uafhængige investeringsbank kom sejrrigt ud af en tæt kamp om ansvaret for børsintroduktionen, men andre banker kæmper fortsat for en bid af kagen med talrige visitter til Saudi Arabien.

Verdens største børser kæmper også for at få Saudi Aramco i hus. Alt fra New York og London til Tokyo og Hong Kong er i spil på den globale scene, men Aramco overvejer eftersigende også at forblive i hovedstaden Riyadh.

Børsnoteringen er en central del af Saudi Arabiens strategi for at modernisere økonomien. Kongehuset vil bruge overskuddet til at sprede investeringer til andre sektorer og frigøre landet fra sin olieafhængighed, skriver Financial Times.

Forsiden lige nu

Bankboss efter Anders Dam-stikpiller: "Jeg kan stikke de fleste"

Står det til topchef Gert Jonassen, har Arbejdernes Landsbank nogle af de skarpeste priser på boliglån. Det siger han til FinansWatch efter flere spidse bemærkninger, som Jyske Bank-direktør Anders Dam rettede mod en række konkurrenter tirsdag. Jonassen erkender dog, at gennemsigtigheden i priserne kunne være større.

Låst dansk marked får datacentral til at kigge mod nordiske naboer

Datacentral vælger at kigge mod Norge og Sverige på grund af et "fastlåst" marked i Danmark. Ifølge selskabets direktør er det muligt at hente nye kunder i de andre nordiske lande uden at betale de nye kunder for at skifte. Han er samtidig klar til et opgør med dummebøder hos datacentralerne herhjemme.

USA giver Letlands pressede regering en hjælpende hånd

Selv om det amerikanske finansministerium i sidste uge offentliggjorde en sønderlemmende kritik af en af Letlands største banker for at have "institutionaliseret hvidvask", så giver det amerikanske udenrigsministerium nu NATO-partneren en hjælpende hånd.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere