Kurator går efter Hesalight-stifters selskaber

Kurator retter skytset mod Hesalight-stifter Lars Nørholts egne selskaber i sagen om den konkursramte lampevirksomhed. Det skriver Børsen.
Hesalight-stifter og direktør, Lars Nørholt | Foto: Carsten Bundgaard.
Hesalight-stifter og direktør, Lars Nørholt | Foto: Carsten Bundgaard.

Kreditorerne i det konkursramte selskab Hesalight har sat jagten ind på at finde de penge, som er forsvundet i den skandaleombruste lampevirksomhed, og nu går kurator efter stifter af Hesalight, Lars Nørholts, egne selskaber. Det skriver Børsen.

Kuratorerne fra Bruun & Hjejle har ifølge Børsens oplysninger rejst krav mod selskaberne Nørholt Holding, Hesalight Holding og Bogholderiafdelingen – selskaber, som Lars Nørholt er direktør i. Og som det tidligere på ugen kom frem, er der rejst krav mod Lars Nørholt selv og medejer af Hesalight Martin Nielsen, formand Lars Jørgensen og medlem af bestyrelsen Niels Mikkelsen.

Ifølge en rapport fra rådgiverhuset EY, som Børsen er i besiddelse af, har Hesalight ydet tocifrede lån til Lars Nørholts selskaber, og det er angiveligt blandt andet de penge, som kuratorerne forsøger at få tilbage.

"Det er ikke korrekt. Der er givet et enkelt lån, som både er i overensstemmelse med loven og obligationsaftalen. Blot en af mange falske påstande i rapporten (fra EY, red.)," skrev Lars Nørholt i email tilbage i november ifølge Børsen. Han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også