FinansWatch

Klumme: Kapitalkrav blokerer for fintech-platforme

Danmark har hidtil overimplementeret EU-regler om startkapitalkrav til fondsmæglere og dermed også til fintech-platforme inden for investment services, asset management og equity crowdfunding, og det har blokeret for flere nye fintech-virksomheder, skriver Michael Camphausen, advokat og partner, ph.d. i Camphausen|Co, i en klumme.

Det pibler frem med nye typer af finansvirksomheder i Danmark, men lovgivningen er indtil videre ikke helt fulgt med den digitale udvikling. Eksempelvis kan det være svært for fintech-platforme inden for investering, kapitalforvaltning og aktiebaseret crowdfunding at skaffe den nødvendige kapital og dermed få licens hos Finanstilsynet, for de skal leve op til samme høje startkapitalkrav som traditionelle fondsmæglerselskaber.

Det har haft den konsekvens, at flere fintech-startups enten må give op, før de er kommet i gang, eller også må de flytte til andre EU-lande, hvor startkravene ikke er så skrappe.

Det skriver Michael Camphausen, advokat og partner i Camphausen|Co og ph.d. i finansiel regulering, i sin seneste klumme hos FinansWatch.

"Disse både kapitalkrævende og konkurrenceforvridende etableringsvilkår skyldes, at vi i Danmark i en lang årrække har valgt at overimplementere EU-reguleringen på investeringsområdet, således at vi i visse henseender har byrdefulde startkapitalkrav til danske fondsmæglerselskaber, som er hele seks (!) gange højere end hvad EU-reguleringen foreskriver," skriver han.

Men nu lysner det omsider for fondsmæglerne og fintech-virksomhederne, idet Finanstilsynet for nylig har sendt et lovudkast i høring, som skal sænke kapitalkravene til EU-niveau.

Læs om de nye regler, der er på vej, i klummen her.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere