FinansWatch

SEB køber sig ind i dansk fintech-selskab

Bitcoin-virksomheden Coinify får nye medejere i form af den svenske bank Skandinaviska Enskilda Banken også kendt som SEB.

Fintech-virksomheden Coinify har fået nye kræfter ombord. Det fremgår af erhvervsdatabasen biq.dk, hvor selskabets registreringsoplysninger er at finde.

Virksomheden Coinify arbejder med en betalingsløsning for den digitale betalingsform bitcoin samt andre digitale valutaer, og det ser SEB Venture Capital tilsyneladende muligheder i. Virksomheden er registreret som ejer med en ejer- og stemmeandel mellem 5-9,99 pct. gældende fra den 13. juli i år.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Stefan Olofsson fra SEB træder ind i bestyrelsen i virksomheden, fremgår det af Det centrale virksomhedsregister (CVR). Han er investment manager på området life science and technology i SEB og har været i koncernen siden 1987. Han arbejder på koncernens kontor i Malmø med virksomheder fra både Sverige og Danmark. Før han kom til SEB Venture Capital i 2001, arbejdede han som account manager med erhvervskunder hos SEB.

Investment manager hos SEB Filip Petersson er tiltrådt som bestyrelsessuppleant i Coinify.

Lars Andersen fra Seed Capital har også fået en rolle i bestyrelsen og afløser Richard Breiter fra Seed Capital, der er trådt ud. Ud over dem sidder i bestyrelsen Hans Henrik Hoffmeyer som formand, han er senior vice president for mobile services hos Nets, derudover Robert Stenholt Mygind, stifter af virksomheden Reepay, samt en Morten Kjærsgaard.

Seed Capital investerede i Coinify allerede tilbage i 2014. Seed Capital er et ventureselskab, der blandt andet har modtaget penge fra Vækstfonden, ATP, Realdania, Danske Bank og Nordea.

Ud over SEB står Seed Captal, Firmity ApS, Finney ApS, Accelerace Invest K/S, Ascension ApS, Pre-seed innovation A/S registreret som ejere af Coinify på erhvervsopslagsværket biq.dk.

FinansWatch har forsøgt at indhente en kommentar fra Coinifys direktør, Mark Højgaard, uden held.

Forsiden lige nu

Nordeas formand var frontmand for estisk hvidvaskbank

Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, var også bestyrelsesformand for Sampo Pank, inden den blev solgt til Danske Bank i 2007. Ifølge flere iagttagere sætter Danske Banks hvidvaskundersøgelse af dens estiske filial ham i et dårligt lys, skriver Information.

Kapitalforvalter lancerer bæredygtig fond

Formuepleje lancerer en ny fond, der aktivt vælger bæredygtige investeringer. "Der er et stigende krav om, at virksomhederne tager ansvar og skal leve op til nogle specifikke krav," siger direktør.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere