FinansWatch

Ekstra olienedskrivninger bekymrer ikke Nordea-topchef

Nordeas nedskrivninger var i andet kvartal presset af yderligere hensættelser til olie- og offshore-sektoren, og det er formentlig en tendens, man skal vænne sig til, vurderer bankens topchef, Casper von Koskull.

Foto: Nordea/PR

Nordeas nedskrivninger var i andet kvartal presset af yderligere hensættelser til olie- og offshore-sektoren, og det er formentlig en tendens, man skal vænne sig til, vurderer det fra bankens topchef, Casper von Koskull.

Men det samlede niveau for nedskrivningerne er betryggende og inden for rammerne af, hvad banken selv venter. Derfor skaber det ikke søvnløse nætter, at offshore-sektoren, som banken har et samlet udlån på 10 mia. euro til, skaber flere hensættelser.

"Vi har sagt hele tiden, at hvis der er et område, hvor vi ser lidt forhøjede nedskrivninger, så er det olie- og offshore-området. Vi har taget nogle ekstra nedskrivninger der både samlet - for at forberede os til fremtiden - og også individuelt. Og i andet halvår kunne vi også godt se lidt forhøjede nedskrivninger der," siger Casper von Koskull til Ritzau Finans.

"Men det er ikke meget ud over det niveau, vi har sagt tidligere, for lave oliepriser gennem længere tid er nu det scenarie, vi kigger på, og det lægger lidt ekstra pres på. Men vi har en meget velbalanceret og solid portefølje, og tre fjerdedele af den er i rigtig god stand. Så selv med løftede nedskrivninger på det område, kommer vi inden for vores målsætning," fortsætter Nordea-topchefen.

I andet kvartal havde banken samlede nedskrivninger på 127 mio. euro mod 103 mio. euro i andet kvartal sidste år. Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates ventet nedskrivninger på 129 mio. euro i kvartalet.

 Markant fald i nedskrivningerne i Nordea Danmark

 Regnskab: Nordea ser aftagende pres på marginer

 Jyske: Pænt Nordea-regnskab på stort set alle poster

 Nordea strammer grebet om datterselskab i Luxembourg 

Mere fra FinansWatch

Visa åbner for betaling med kryptovaluta

Visa vil fremover acceptere betalinger med den amerikanske kryptovaluta USD Coin. Dermed bliver betalingsnetværket det første af sin slags, der åbner for kryptovaluta.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs