FinansWatch

Lave renter rammer levestandarder for kommende pensionister

Udsigten til lave afkast vil ramme levestandarderne for dem, der går på pension om få år. Løsningen er øget opsparing og øget risiko i investeringerne, mener professor Jesper Rangvid. Det skriver Børsen.

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS. Foto: CBS

De lave renter presser danske pensionskasser afkast så meget, at det kommer til at ramme levestandarderne for de mennesker, der i de kommende år går på pension. Det vurderer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS over for Børsen.

"Jeg er bekymret for, om det lavrente- og investeringsmiljø, vi befinder os i, vil få stor indflydelse på, hvor meget vi får udbetalt i fremtidens pensioner, og jeg mener, at vi bliver nødt til at diskutere det problem i Danmark," siger Jesper Rangvid.

Ifølge pensionsbranchens egne vurderinger vil obligationer i perioden 2016.2019 givet et årligt afkast på 2,5 pct. mens aktier og fastejendom ventes at give 5,5 pct. i afkast med en inflation på 1. pct. Fra 2020 er det vurderingen, at afkastet på obligationer vil stige 4 pct., mens aktie- og ejendomsaafkastet stiger til 7 pct. med en inflation på 2 pct.

Men Jesper Rangvid frygter, at pensionsbranchen er alt for optimistisk med afkastet især efter 2020. Selv mener han, at en løsning skal findes ved at spare mere op og lade pensionsselskaberne investere lidt mere risikabelt.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere